23948sdkhjf

Amerikanere køber østjyske R&D

Amerikanske MTS Group har købt den østjyske ingeniørkoncern – inklusive datterselskaberne R&D Test Systems, R&D Engineering, R&D Steel, R&D Prague, RGDK Engineering Private Limited og R&D Tools and Structures.

R&D har blandt andet specialiseret sig i udvikling og produktion af store testbænke til blandt andet vindmølle- og flyindustrieg, og det er blandt andet den del, amerikanerne ser store muligheder i.

Målet er, at R&D her skal vokse markant i specielt USA, Kina og Indien, i takt med at vindmølleindustrien her i stigende grad bevæger sig offshore og dermed får behov for nye og større testfaciliteter.

I 2020 forventer MTS Group, at R&D bidrager med 40 mio. dollars (271,5 mio. kr.) til koncernens omsætning

I alt har MTS Group betalt 55 mio. dollars (373,3 mio. kr.) kontant for overtagelsen. Hertil kommer yderligere 25 mio. dollars (169,7 mio. kr.) baseret på selskabets præstationer frem mod juni 2021. 

- Vi er meget begejstrede for at tilføje R&D til MTS-familien, da vi fortsætter med at udvide vores tekniske tilbud og kundeapplikationer i Test & Simulation-området. Med deres demonstrerede succes på vindenergimarkedet, og en vellykket udvidelse til applikationer til fremdrift inden for rumfartsområdet, har R&D leveret et stærkt vækstmoment og marginpræstationer, som vi mener er bæredygtige, når vi udnytter MTS' globale salgs- og serviceinfrastruktur, siger Jeffrey Graves, president og og CEO hos MTS.

R&D Group havde i 2018/2019 et overskud før skat på 23,2 mio. kr.

Salget til den amerikanske koncern ventes at blive lukket inden udgangen af året, og R&D bliver herefter en del af MTS Groups Test & Simulation-division.

Læs mere om: R&D
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094