Solceller har gennem de seneste 10 år gennemgået en voldsom udvikling i retning af større konkurrencedygtighed og forbedret effektivitet og forventes i fremtiden at kunne levere endnu billigere kWh.

Udviklingen har bevirket, at solceller sammen med vindkraft i dag står for den største tilvækst af ny elkapacitet på verdensplan.

Derfor er det særdeles vigtigt, at solceller tænkes ind i de igangværende forhandlinger om den grønne omstilling og opfyldelsen af målene om en reduktion af CO2 udledningen med 70pct..

I Danmark har solceller i dag nået en effektivitet og pris, som gør dem konkurrencedygtige med andre VE teknologier. Ved Energistyrelsens seneste teknologineutrale udbud, hvor sol og landvind konkurrerede om laveste tillægspris på den udbudte kapacitet, blev resultatet, at ca. halvdelen gik til sol og den anden halvdel til vind.

Udviklingen af markedet foregår i følgende 3 segmenter, hvor markanlæg udgør langt den største andel. Disse anlæg sælger normalt hele produktionen til nettet eller via en fast aftale med en virksom (PPA) dedikeres produktionen til denne virksomhed.

Et andet større område i vækst er anlæg tilsluttet direkte i virksomhedernes eller institutionernes elinstallationer og leverer dermed el til dækning af en del af forbruget frem for salg til nettet. 

Endelig etableres mange anlæg i forbindelse med nybyggeri til opfyldelse af bygningens energiramme. Disse anlæg er typisk mindre anlæg på ganske få kWp. Udviklingen her går dog i retning af en øget integration af solceller i selve bygningen, hvor solcellerne udgør hele taget eller facaden. Da produktionen herved ofte bliver højere end forbruget i bygningen, kan der med fordel etableres et batterisystem i forbindelse med solcelleanlægget.

Udviklingen inden for de 3 ovenstående segmenter går hurtigt. Såfremt Danmark skal høste fordel af potentielt mange flere arbejdspladser og øget eksport af viden og teknologi, skal politikerne sikre de rette vilkår for branchen.

Det kræver, at kommunerne allerede nu udarbejder planer for områder, der kan anvendes til solcelleparker. Ligeledes er det vigtigt, at netselskaberne forbereder sig på en udvikling, som går i retning af betydeligt mere decentral produktion, således at man undgår situationer, hvor ”flaskehalse” i nettet lægger begrænsninger på transport af den grønne energi.

Der er endvidere behov for at få ændret i de nuværende regler for ejerskab af solcelleanlæg, således at virksomhederne får mulighed for en alternativ finansiering. Det kunne f.eks. være i form af leasing, således at det vil være muligt at aftage energi fra solceller fra fabrikkens tag uden at virksomheden nødvendigvis selv skal investere i solcelleanlægget.

De stramme regler for kommuner bør også tilpasses tiden med grøn omstilling så kommunerne får mulighed for at etablere solcelleanlæg til dækning af en del af forbruget på f.eks. plejehjem, børnehaver og svømmehaller.

Såfremt solceller i bygninger skal have optimale vilkår kræver det dog mere fleksible lovgivningsmæssige rammer, som tager hensyn til afregning og netadgang.

Endelig bør der i de øgede midler, som er afsat til forskning og udvikling øremærkes midler, som tilgodeser potentialet inden for udvikling af nye solcelletyper designet til integration i bygninger. Endvidere udvikling af systemer, der sikrer et optimalt samspil imellem solceller og andre teknologier som elbiler, batterier og varmepumper.

Perspektiverne er store, men i verden omkring os kører udviklingen for fuld fart, så det er vigtigt med en række beslutninger, som sikrer, at Danmark får en plads i front af udviklingen.   

Artiklen er en del af temaet Klumme.