23948sdkhjf

EcoGrid 2.0 baner vej for mere grøn strøm

Et succesfuldt forsknings- og demonstrationsprojekt, EcoGrid 2.0, er ved at lukke ned efter 3,5 års intensivt arbejde.

Med demonstrationsprojektet har vi bl.a. styret varmeforbruget i 800 husstande på Bornholm, så elforbruget til opvarmning kunne optimeres efter eksempelvis markedsprisen, eller hvis der opstår flaskehalse i distributionsnettet.

Hovedkonklusionen er klar: Der er betydelig fleksibilitet at hente ved styring af forbrug i private husstande. Det kan aktiveres til fordel for elsystemet, uden beboerne i husstandene kommer til at gå på kompromis med deres komfort.

Netop denne fleksibilitet er vigtig i den næste fase af den grønne omstilling, hvor vi skal bevæge os fra, at vind og sol dækker, hvad der svarer til cirka halvdelen af elforbruget på årsbasis, til at de variable produktionsteknologier dækker 70-80 procent af elforbruget… og mere.

Som projektleder glæder jeg mig over, at EcoGrid 2.0 har leveret de ønskede resultater. For at komme dertil er der udviklet hjælpeværktøjer til distributionsselskaberne, så de kan forudse, hvornår der kan opstå behov for fleksibilitet i forbruget til aflastning af nettet. Der er også udviklet værktøjer til ”aggregatorerne”, som puljer forbrug fra fx elbiler og varmepumper og forventes at få den direkte kontakt med de elkunder, som ønsker at deltage i de nye fleksibilitetsmarkeder.

Projektet har testet en markedsplatform for ydelser både til transmissions- (TSO) og distributionssystemer (DSO) og vist, at mange af DSO-produkterne kan sammenlignes med de regulerkraftprodukter, vi allerede kender fra TSO-markedet.

Det store spørgsmål er nu, hvornår vil vi se sådanne markedet i spil i den daglige drift. Et naturligt første skridt på vejen i aktivering af slutbruger-fleksibilitet er, at elnetselskaberne indfører variable tariffer. Sådanne tariffer, hvor det er dyrere at bruge strøm, når nettet er mest belastet, og billigere, når der er ledig kapacitet, er et stærkt signal til forbrug, som kan levere fleksibilitet til de lokale elnet. Min forventning er, at vi vil se tidsvarierende tariffer udbredt, før vi ser et større marked for DSO-produkter.

Med EcoGrid 2.0 har kommercielle virksomheder arbejdet tæt sammen med forskere. Mange af de ideer, der er udviklet, er testet af på almindelige mennesker i deres hverdag. Det har givet sund læring for alle involverede.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079