Det er den totale mængde CO2 i atmosfæren, der er afgørende for de globale temperaturstigninger – ikke hvor meget vi kan sænke udledningerne i 2050. Vi har ikke råd til at vente til vi har forsket og udviklet os frem til de endelige løsninger. Vores muligheder for at lave reduktioner her og nu skal i spil straks.

Derfor er det særdeles positivt, at regeringen har sendt et klart signal om, at der for alvor skal sættes tempo på indsatsen for at reducere udledningen af drivhusgasser.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen var for nylig ude med et budskab om, at det ikke bliver nogen let opgave – og at det nok bliver nødvendigt at anvende løsninger, vi endnu ikke kender, for at nå 70 procents-målet.

Men lad os nu komme i gang med de løsninger vi kender.

Lavthængende frugter i tung transport og landbrug
Både den tunge transport og landbruget er udråbt til nogle af de områder, hvor det bliver svært at nå i mål.

Men i Biogasbranchen kan vi se, at der fortsat er masser af lavthængende frugter, der hurtigt kan høstes på begge de to ”svære” områder.

I stort set alle andre europæiske lande sker der en eksplosiv vækst i antallet af gasdrevne last- og varebiler, der fremmes politisk af hensyn til klima og miljø. I Danmark er vi endnu ikke kommet med på vognen på trods af, at vi har den største mængde biogas i gassystemet og har potentiale til meget mere.

Hvor man i landene omkring os har lavere afgifter på gas, er det lige modsat i Danmark. Hos os straffes vognmændene med en stigende afgiftsbetaling, hvis de skifter til gas af klima- og miljøhensyn. Det er ikke blot skadeligt for klimaet, men også for de danske vognmænds konkurrenceevne samt statens provenu fra brændstofafgifter.

Energistyrelsen forventer, at den tunge transport udleder knap fire millioner ton CO2 om året i 2030. Hvis vi bruger det tal som udgangspunkt, så vil der blive ophobet 19 millioner tons ekstra CO2 i atmosfæren, hvis vi venter fem år med at omstille den tunge transport. En stor mængde CO2, der i givet fald skal reduceres i andre sektorer – eller suges ud af atmosfæren igen.

Måske skal nogle lastbiler køre på el i 2040, men det kan vi ikke vente på, når vi har løsninger, der virker i den tunge transport i dag, mens mange andre områder kan elektrificeres hurtigt.

Svaret er JA
Gasnettet har modsat elnettet allerede nu kapacitet til at sikre denne forsyning, men kan vi få tilstrækkeligt med biogas? Brændstofforbruget til busser, vare- og lastbiler løber jo op i 38 petajoule i 2030. Allerede nu kan vi dække halvdelen, så svaret er JA.
I 2020 vil omkring 20 procent af husdyrgødningen blive behandlet i biogasanlæg.

Samme år kommer den klimavenlige biogas på 20 PJ fra anlæggene til at udgøre 20 procent af det danske gasforbrug. Med de seneste års udbygningstakt på 3 PJ om året ville al den fossile naturgas i gasnettet være erstattet af bæredygtig biogas senest i 2040. For der er et biomassepotentiale på ca. 70 PJ i form af husdyrgødning, organisk affald, halm og græs til stede i Danmark. Halvdelen af biogaspotentialet anvendt i den tunge transport kan derfor årligt fjerne 3,8 mio. tons CO2 fra transporten. Samtidig fjernes ca. 0,5 mio. tons CO2 i landbruget.

Da energiaftalen fra 2018 har stoppet for støtteordningen til ny biogas, så realiseres potentialet ikke uden nye tiltag. Men det behøver ikke være en ny støtteordning. Man kan også lade markedet trække udviklingen.

Markedstræk frem for produktionsstøtte
Når nu det er reduktionen af klimagasser, der er den reelle udfordring, bør fokus lægges på dette. CO2-fortrængningsmål og ikke VE-mål, CO2-afgifter og ikke energiafgifter bør være de overordnede værktøjer.

CO2-afgifterne står i dag på ingen måde mål med samfundets betalingsvilje for at sikre, at 1,5 grads-målet overholdes. CO2-afgifter, der afspejler brændslernes reelle klimabelastning, bør erstatte energiafgifterne, der blot er fastlagt efter brændslerne energiindhold og ikke deres klimabelastning.

I stedet for iblandingskrav til brændstofleverandørerne i transporten burde disse overstyres af CO2-fortrængningskrav, som det praktiseres i f.eks. Tyskland.
Det er en ordning, der ligeledes kunne anvendes overfor handelsselskaberne i el- og gassektoren med forskellige stigninger i fortrængningskrav til de forskellige kundegrupper.

Det vil give samfundet en væsentligt mere målrettet og effektiv indsats, så vi hurtigst muligt får bremset ophobningen af CO2 i atmosfæren.

Artiklen er en del af temaet Klumme.