23948sdkhjf

Puglia, Mors og Thisted: European Energy køber solceller for en kvart milliard

European Energy A/S har indgået en aftale med den kinesiske virksomhed Risen Energy om leverance af solcellepaneler med en samlet kapacitet på 121 MW.

Aftalen dækker paneler til projekter i Italien og Danmark, og omfatter flere end 300.000 paneler og har en værdi af mere end en kvart milliard kroner.

- Vi er blevet overbevist af den professionalisme og fleksibilitet som vi har mødt hos Risen Energy. Vi har besøgt deres fabrikker, og der fik vi et meget positivt indtryk af både faciliteter og arbejdsgange. Den indstilling vi har mødt hos Risen har bidraget til den gensidige tillid, det kræves til en ordre af denne størrelse. Vi er overbeviste om, at Risen Energy leverer til tiden og i den høje kvalitet, som de er kendt for, siger Knud Erik Andersen, administrerende direktør i European Energy.

Risen Energy skal levere 370W high-efficiency mono perc moduler til European Energys 64 MW projekt i Puglia, Italien, og 375W high-efficiency mono perc bifacial dual-glass til to projekter i Thisted og på Mors.

Anlægget på Mors går under navnet Næssundvej og er et af de projekter European Energy vandt i en auktion i efteråret. Anlægget er på 25,7 MW, og der er givet byggetilladelse. 

Anlægget i Thisted er knap så langt. Det kommer til at ligge ved Hanstholmvej og bliver på 42 MW. Her er kommunen ved at justere lokalplanen, der i skrivende stund er sendt i høring.

Solcellerne fra Risen Energy vil blive leveret i løbet af 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094