23948sdkhjf

Analyse: Hvor mange pandaer koster et datacenter

De to pandaer Xing Er og Mao Sun har under stor bevågenhed og omgærdet af en del kritik holdt deres indtog i Danmark. En pris på rundt regnet 250 millioner kroner har sikret danskerne de to kræsne kinesiske pandaer i 15 år.

IT-giganter som Facebook, Apple og Google har alle planer om at holde deres indtog i Danmark. Store datacentre skal opføres og anlægsarbejdet er i gang flere steder.

Men hvad vil datacentrenes indtog koste - både økonomisk, men også i forhold til den grønne omstilling. 

Det har Klimarådet regnet lidt på i rapporten 'Store datacentre i Danmark – Samfundsøkonomiske konsekvenser og krav til øget udbygning med vedvarende energi frem mod 2030'

Greenpeace om rapporten

- Klimarådet har lavet en solid rapport, der gør det klart, at det vil være et alvorligt tilbageslag for den grønne omstilling, hvis Danmark - som nu - bare tager imod IT-selskabernes strømslugende datacentre med åbne arme og uden forpligtelser. Vi taler om kolosser, der om blot et årti kan stå for næsten en femtedel af landets strømforbrug og dermed svække Danmarks mulighed for at leve op til vores energimål og Paris-aftalen. Vi opfordrer kraftigt regeringen til at vise ansvar for klimaet og stille håndfaste krav til selskaberne om, at de skal bidrage med ekstra vedvarende energi for den strøm, de bruger, siger Mads Flarup Christensen fra Greenpeace

Øges med 17 pct.
Datacentre bruger el til drift af deres IT-udstyr og køling af deres servere.

Bare ét stort datacenter har et elforbrug på op imod 4 pct. af det samlede danske elforbrug, og om 10 år forventes datacentre at have øget Danmarks elforbrug med hele 17 pct.

Det er afgørende for klimaet, at dette store elforbrug så vidt muligt forsynes fra vedvarende energikilder, så efterspørgslen efter lagring og processering af data ikke belaster klimaet unødigt, 

- Datacentrene udgør en massiv udfordring for det danske energisystem og for vores grønne omstilling. Hvis vi ikke er påpasselige, risikerer vi, at datacentrenes strøm kommer fra kulkraftværker herhjemme eller i udlandet. Derfor har Klimarådet fokus på dette område. Klimarådets analyse viser, at som udviklingen tegner nu, vil datacentrene belaste samfundet med en årlig udgift, der i 2030 når i omegnen af 400 mio. kr., udtaler Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Regnet om i panda-penge betyder det, at datacentrene kommer til at koste næsten det samme som fire pandaer i 15 år. 

Datacenter Industrien mener:

- Det er en bagvendt logik, at datacentre skulle 'stjæle grøn strøm'. Det svarer til at beskylde elbiler for det samme, men de skulle jo netop gerne aftage en masse grøn strøm i fremtiden. Datacentre er en del af løsningen og ikke et problem for den grønne omstilling. De er med til at lægge solid bund under de kæmpestore investeringer i vedvarende energi, siger Henrik Hansen, Datacenter Industrien.

Kræver to nye havmølleparker
Et enigt Folketing vedtog med energiaftalen fra sommeren 2018, at 55 pct. af Danmarks energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder. Dette mål indebærer, at når datacentrene øger det samlede energiforbrug herhjemme, skal vi også øge produktionen af vedvarende energi.

Og for at gøre dette, viser Klimarådets analyse, at det især kræver udbygning med mere havvind.

I det mest sandsynlige fremtidsscenarie vurderer rådet, at de kommende datacentre isoleret set kræver opførelse af to havvindmølleparker.

Ingen afgift på overskudsvarme
Et vigtigt aspekt ved datacentrene er også overskudsvarmen. Datacentrene producerer store mængder varme, som kan udnyttes i fjernvarmenettet i stedet for at gå til spilde.

Dansk Fjernvarme mener ..

- Nu har Klimarådet leveret faglige, tunge anbefalinger, der sikrer effektiv udnyttelse af overskudsvarme, så vi får optimal gavn af datacentrene. Det bør politikerne lytte til, så vi samtidig sikrer, at fjernvarmekunderne får adgang til billig, grøn varme, siger Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme.

- Overskudsvarme fra datacentre udgør en perspektivrig og klimavenlig energikilde til fjernvarmen. Det er dog ikke en gratis energikilde. Der skal foretages betydelige investeringer, før datacentrenes overskudsvarme kan varme lokalområdets huse op, og det vil være lokale forhold, der afgør, om det kan betale sig at udnytte overskudsvarmen. Derfor skal vi passe på med at stille håndfaste krav om, at overskudvarmen absolut skal udnyttes, siger Poul Erik Morthorst, professor på DTU og medlem af Klimarådet.

Det er afgørende, at overskudsvarmen stilles lige med andre klimavenlige energikilder som for eksempel biomasse og solvarme. De betaler ikke afgift, og det samme bør gælde for overskudsvarme. Folketinget er netop enedes om en aftale på området, så overskudsvarmeprojekter kan få reduceret afgiften fra 25 til 10 kr. pr. GJ, hvis de kan dokumentere, at den proces, der producerer overskudsvarmen, er tilstrækkelig energieffektiv.

Klimarådet anbefaler i den forbindelse, at den reducerede sats i stedet sættes til 0 kr. pr. GJ.

Skal bidrage
Facebook, Apple og Google har alle fremlagt planer til at sikre, at deres datacentre forsynes med grøn strøm.

Det er glædeligt, at selskaberne på den måde tager deres klimaansvar på sig, skriver Klimarådet.

Planerne er dog i mange tilfælde stadig uspecifikke, og skal selskabernes frivillige initiativ for alvor hjælpe omstillingen her til lands, peger Klimarådet på, at datacentrene bør engagere sig i danske projekter for vedvarende energi, som ikke søger om offentlig støtte. På den måde fås enten mere vedvarende energi for de samme penge eller den samme vedvarende energi for færre penge.

Når datacentrene udtrykker ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling, er det vigtigt, at regeringen holder dem fast på deres løfter.

Klimarådet er af den opfattelse, at man fra politisk side kan hjælpe det frivillige initiativ på vej ved at melde klart og officielt ud, hvad Danmark har af forventninger til både datacentre og andre store, elforbrugende virksomheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158