23948sdkhjf

På VandCenter Syd skovler Claus sig frem til biokoksen

Aarhus Vand har netop idriftsat sit nye fosfor-anlæg på Marselisborg Renseanlæg. Her udfældes struvit og dermed også fosfor fra renseanlægget. Massen bruges efterfølgende til gødning på markerne til gavn for ikke alene den danske, men også den europæiske, fødevareproduktion.

Snart kommer endnu et anlæg til. Det vil primært skulle producere biokoks på spildevandsslam.

- Anlægget er en opgradering af et anlæg, der lige nu står hos Vandcenter Syd. Men vi er tidligt i processen, fortæller Claus Thulstrup hos AquaGreen, der står bag anlægget hos VandCenter Syd på Fyn og som også kommer til at levere det nye anlæg til Aarhus Vand.

Biokoksen skal ligesom struvitten bruges som gødning på de danske marker – og så er planen, at man på sigt vil producere aktivt kul.

Sådan laver man biokoks
På VandCenter Syd har AquaGreen siden august haft to tyve fods containere stående. I den ene er der installeret et damptørringsanlæg og i den andet et pyrolyseanlæg. Mellem de to containere løber en transportsnegl, der transporterer slammet fra tørringsanlægget over til pyrolyseanlægget. Og det er her i den symbiose, der produceres biokoks.

- Vi startede med at regne på det sammen med DTU. Hvordan man kan kombinere en tørringsproces med en pyrolyseproces, og hvordan vi udnytter det energipotentiale, der er i spildevandsslammet, siger Claus Thulstrup og tilføjer:

- Først tørres slammet ved hjælp af overhedet damp. Det tørrede slam varmer vi op i pyrolyseovnen. Ved  langsom pyrolyse, ved en relativ lav temperatur, frigives pyrolysegasserne i et iltfrit miljø, samtidigt med at fosfor i størst muligt grad bevares plantetilgængeligt.. Pyrolysegassen  brændes af og varmen her fra bruges til at tørre slammet med. Det er her vi udnytter energipotentialet i spildevandsslammet, forklarer Claus Thulstrup

Når slammet til sidst kommer ud af pyrolyseovnen består det stort set kun af aske og kulstof – altså biokoks.

Slammet skovles ind med håndkraft Efter syv måneders test kan Claus Thulstrup så nogen lunde sige, om det virker. 

- Vi har demonstreret, at det virker og vist, at anlægget kan køre med spildevandsslam, og vi kan lave biokoks. Derudover kan vi dokumentere energibalancen, siger Claus Thulstrup.

Selvom anlægget kører og det virker efter hensigten, så er der plads til forbedringer.

- Vi skal have kigget på, hvordan vi øger anlæggets effektivitet, siger Claus Thulstrup, der i løbet af den seneste tid har brugt en del kræfter på at skovle våd slam ind i tørringsmaskinen.

Bogstavelig talt.

- Vi har lavet et fint transportsystem, der skal tage slammet fra centrifugen og sende det over i tørringssystemet. Slammet er bare for tykt til, at det kan pumpes, så der må skovles, når der skal testes på anlægget, fortæller han.

Selvom det er hårdt – og beskidt arbejde – at skovle de mange kilo slam ind i systemet, er det ikke noget Claus Thulstrup har tænkt sig at gøre noget ved lige med det samme.

- Det er meningen at det skal være fuldautomatisk transport. Men lige nu er det ligegyldigt, hvordan det kommer ind i maskinen, bare det kommer ind i maskinen, siger han.

Der er nemlig ingen grund til at give sig i kast med de store ombygninger. Anlægget skal i løbet af foråret tilbage til Risø og have en opgradering, inden det sendes videre til Marselisborg og Aarhus Vand.

Patentansøgninger og fjernvarme
At det indtil videre har været lidt af en succes – altså bort set fra alt skovleriet – vidner to patentansøgninger om.

- Vi har været lidt tilbageholdende med at fortælle om det. Men der er to forskellige steder i anlægget, hvor vi har opfundet noget, som er nyt og unikt, siger Claus Thulstrup og tilføjer:

- Pyrolyse er en gammelkendt teknik, men det med at koble det med tørringen gør, at vi kan håndtere spildevandsslam. Det er nyt, ligesom den metode, hvor vi tørrer ved hjælp af damp.

Der er også andre indikationer på at anlægget og teknologien rent faktisk har gang på jord.

- Ved at producere biokoks får man reduceret mængden af spildevandsslam, der skal transporteres væk fra anlægget, men man ender faktisk også med at producere fjernvarme. I forbindelse med, at dampen i tørringsanlægget kondenseres ud anvendes kølevand. Det ender med at blive 70-80 grader varmt og er ideelt til fjernvarmebrug, fortæller Claus Thulstrup.

Pløjer CO2 ned i jorden
AquaGreen og VandCenter Syd gør sig altså store anstrengelser for at udvinde biokoks af spildevandsslammet. Det er der flere årsager til.

I forbindelse med udvindingen af biokoks får man renset lidt op i spildevandsslammet

- I dag er der en række uønskede stoffer i spildevandsslammet som spredes på landbrugsjord. Medicinrester, organiske opløsningsmidler, fremmedstoffer, mikroplast. Der er også makroplast i slam som for eksempel vatpinde. Vi fjerner alle disse stoffer i processen, fortæller Claus Thulstrup.

En anden fordel er, at biokoks faktisk indeholder det samme som struvit. Nemlig fosfor – og det er rigtig godt for landbruget, fødevareproduktionen og klimaet.

- Biokoks indeholder et sted mellem 6-8 pct. fosfor, så det egner sig rigtig godt til gødning. Og så er der det ved det, at når man pløjer biokoks ned i jorden, så binder man kulstof nede i jorden i stedet for, at den ryger ud i luften som CO2, forklarer Claus Thulstrup.

Selvom biokoks produceret af spildevandsslam er et forholdsvist nyt materiale, så er der allerede efterspørgsel på produktet.

- Det er er lagerstabilt, det lugter ikke – det minder faktisk lidt om Nescafe og så kan det sælges som gødning i poser. Vi har oplevet stor interesse fra producenter af gødnings- og jordforbedringsprodukter, men nu skal vi lige sikre os, at vi kan lave en stabil produktion først, siger Claus Thulstrup.

Fra biokoks til aktivt kul
Projektet stopper dog ikke ved biokoksen. For uagtet hvor mange fordele, der er ved den del, så kan man altid lige hægte en ekstra krumtap på projektet.

Derfor har AquaGreen sammen med DTU, VandCenter Syd og Aarhus Vand søgt om støtte fra MUDP-puljen. Parterne vil undersøge, hvorvidt det er muligt at konvertere biokoks til aktivt kul.

- Det aktive kul har i årevis været anvendt til rensning af drikkevand. Det vil derfor være optimalt, hvis man kunne producere det selv. Det projekt er dog kun lige startet, og vi er stadig på skrivebordsstadiet, siger Claus Thulstrup.

Projektet er budgetteret til omkring fem millioner kroner.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Forsyning.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.093