23948sdkhjf

Better Energy tilslutter 32 MW sol inden årets udgang

Danmark få snart et nyt boost af grøn energi. Det sker, når Better Energy inden årets udgang tilslutter to store solcelleanlæg.

Selskabet har netop modtaget finansiering fra Danish Green Investment Fund. Sådan cirka 120 millioner kroner.

I alt 32 MW
Den ene af parkerne er på 24,75 MW og er placeret på et 33 hektar stort areal ved Vollerup i Sønderjylland. Den kommer til at producere strøm nok til at dække 3.800 danske husstandes strømforbrug.

Den anden park opføres i Nees, hvor Better Energy allerede driver solcelleparker. Den bliver på 7 MW og opføres på et areal, der strækker sig over 10 hektar. Den vil kunne levere strøm til rundt regnet 1.100 danske husstande.

Begge parker opføres næsten uden tilskud. 

- Begge projekter repræsenterer det næste skridt på vejen mod at etablere solcelleparker omkostningseffektivt og uden tilskud, skriver Better Energy i en pressemeddelelse.

Parkerne i Nees og Vollerup er under opførelse. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109