23948sdkhjf

HMN tager livtag med rygter om gasopvarmningens død

Det vil stadig være aktuelt i 2100, slår ny rapport fast

Der er godt 400.000 gasforbrugere i Danmark, og i hele resten af rette århundrede vil gassen fortsat spille en væsentlig faktor i opvarmningen af danske hjem.

Det viser en ny rapport fra EA Energianalyse, der anslår, at der i år 2100 vil være et sted mellem 250.000 og 350.000 gasforbrugere i Danmark.

Rygterne om gasopvarmningens død er ikke bare overdrevne, men decideret forkerte, skriver HMN Naturgas i en pressemeddelelse.

- Eksperterne har regnet på ikke mindre end 144 scenarier for, hvordan tingene kan udvikle sig. Knap 80 procent af scenarierne viser, at der fortsat vil være mellem en kvart million og 350.000 gasforbrugere om 80 år. Det er et tydeligt signal om, at gassen også er en af fremtidens energiformer, siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas.

Hybridvarmepumpens indtog
At der fortsat vil være mange tusinde gaskunder skyldes, ifølge rapporten, at en stor del af disse med tiden vælger en hybridvarmepumpe som opvarmningsform.

Med hybridvarmepumper menes en kombination af en eldreven varmepumpe og en gaskedel. Varmepumpen kører på el, når elprisen er lav og på gas når elprisen er høj.

- Det er en klar fordel for samfundet, at vi udnytter den eksisterende infrastruktur bedst muligt. Gasnettet er fuldt betalt om få år og har en teknisk levetid, der rækker mange, mange årtier frem. En anden meget klar fordel er, at de mange gasforbrugere ved fortsat at være koblet på gassystemet med hybridvarmepumper kan være med til at balancere elsystemet, når det kniber for vindmøllerne at følge med forbruget, siger Susanne Juhl.

Analyser peger på, at hybridvarmepumperne vil være økonomisk attraktivt alternativ til både traditionelle gasfyr og rent eldrevne varmepumper.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141