23948sdkhjf

Produktudvikling skal skabe jobs hos HASLE Refractories

For at komme endnu bedre ind inden for kraftværker og forbrændingsanlæg i Europa forstærker HASLE Refractories A/S produktudviklingen med projektet ”Global Styrke – Lokal Vækst”.
Med et tilskud på 3 mio. kr. fra EU's Regionalfond, som er kommet i hus efter indstilling fra Bornholms Vækstforum, er HASLE Refractories A/S klar til at udvikle nye ildfaste materialer, som skal hjælpe kraftværker og forbrændingsanlæg med omstilling fra fossile brændstoffer til biomasse.

"Global Styrke – Lokal Vækst" skal geare HASLE Refractories til yderligere vækst og øge virksomhedens konkurrenceevne. Nyt og energibesparende udstyr og forbedrede faciliteter vil være med til at styrke virksomhedens fremtidige innovationsmuligheder og medvirke til at sikre arbejdspladser på Bornholm.

Vil ind på nye forretningsområder
HASLE Refractories A/S har hovedsæde på Bornholm og udvikler, producerer og sælger ildfaste løsninger i form af støbemasse og præstøbte elementer til højtemperaturanlæg over hele verden.

Virksomheden ser et stort potentiale for vækst inden for kraftværker og forbrændingsanlæg, der netop nu står overfor en omstilling fra brug af fossile brændstoffer til biomasse, så de fremover kan opfylde EU’s direktiv for vedvarende energi.

- Den økonomiske krise har øget konkurrencen inden for cementindustrien, så der er behov for, at vi bevæger os ind på nye forretningsområder. For også at klare os i den konkurrence skal vi udvikle os og samtidig være så effektive i produktionen som muligt, så vi kan fastholde og skabe nye arbejdspladser til både ufaglærte og højtuddannede på Bornholm, siger Tina Svendsen, Product Manager ved HASLE Refractories A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109