23948sdkhjf

Alfa Laval vil beholde produktion i Danmark

Modsat mange andre industrivirksomheder vil den svenske koncern ikke outsource alt til Fjernøsten.
I Danmark har Alfa Laval for få måneder siden opgraderet ved at samle alle koncernens bryggeriaktiviteter i Søborg. Dermed går den svenske koncern mod strømmen og fastholder produktion i Vesten. Det skriver Ingeniøren.

Og det giver god mening, forklarer Alfa Lavals CEO, Lars Renström. For nok er de danske lønninger høje, men til gengæld er fleksibiliteten på arbejdsmarkedet høj, og det gør det let at udvide under højkonjunkturer og skære ned under lavkonjunkturer.

Fastholder medarbejdertallet
Alfa Lavals aktiviteter inden for fødevarer er derfor centreret i Danmark, men dele af produktionen er dog flyttet til Indien. Lars Renström ser dog ikke nogen grund til at adskille de danske R&D-aktiviteter helt fra selve produktionen.

- Vi er overbevist om, at vi vil have produktion i Danmark. For det er vigtigt at have R&D tæt på produktionen. Det øger hastigheden i produktudviklingen. Det giver fart og fleksibilitet, og du får et tæt samarbejde mellem produktion og R&D. Derfor er vi overbeviste om, at vi skal beholde produktion i Danmark, for det er der, vi udvikler vores produkter, siger han til Ingeniøren.

På spørgsmålet, om antallet af medarbejdere skal udvides i Danmark i de kommende år, svarer Lars Renström dog, at han forventer en flad udvikling.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082