23948sdkhjf

Kinesisk mølle med to vinger får tre år mere i Thyborøn

Det kinesiske selskab Envision har i flere år testet en havmølle med to vinger på havnen i Thyborøn.

Nu har politikerne i Lemvig Kommune besluttet at forlænge tilladelsen til test med tre år.

Det skriver dagbladet Holstebro-Struer.

Envison fik tilladelse til at rejse den to-vingede mølle i 2011 – en tre årig tilladelse, som blev forlænget yderligere med tre år i 2014.

Det har tidligere været planen, at den seneste tilladelse, der løber frem til udgangen af 2017, skulle være den sidste, da politikerne ikke ønskede at give en ny tilladelse af hensyn til det kommende vindmølleprojekt i Nissum Bredning.

Envision oplyser dog, at man har indgået en aftale med Nissum Bredning Vindmøllelaug, som gør det muligt at lade møllen stå.

Det er på den baggrund at politikerne i Lemvig nu har nikket ja til tre år mere frem til udgangen af 2020.

- Der er lavet en aftale, der gør det muligt at drive møllen videre. Så vil vi ikke forhindre, at møllen kan blive stående tre år længere, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Jørgen Nørby (V).

Beregninger viser, at støjen fra Envision-møllen og de kommende fire møller i Nissum Bredning til sammen ikke vil overskride de tilladte grænseværdier.

Nedenfor kan du se videoen af etableringen af møllen i Thyborøn og høre lidt om, hvordan konceptet fungerer.

Originalartikel

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093