23948sdkhjf

Præmie for skrotning af gamle oliekedler – vi har brug for konkrete planer

Klumme: I den netop vedtagne finanslov indgår en pulje på 400 mio. kr. til skrotning af oliekedler, som erstattes af moderne klimavenlige energisystemer. Ifølge aftalen får forbrugere et skrotningsbevis, som kan indløses ved f.eks. i stedet at etablere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyr kombineret med et solvarmeanlæg. Tilskuddet vil være i størrelsesordenen 15-25 % af investeringen – afhængig af den valgte teknologi.
Af formand Jim Stjerne Hansen, DS håndværk & Industri

DS Håndværk & Industri ønsker naturligvis indflydelse på ordningens udformning i praksis – det er vigtigt, at vi hurtigt får lavet en fornuftig ordning, der er simpel og administrativ let at have med at gøre for både Energistyrelsen og de virksomheder og forbrugere, der kommer til at benytte den.

På DS Håndværk & Industris opfordring inviterede Energistyrelsen branchen til møde om den nye ordning fredag den 4. december.

Desværre kom der ikke meget konkret ud af mødet.

Det er endnu ikke præcist afklaret, hvilke typer af installationer, der vil blive givet tilskud til. Udgangspunktet er en politisk beslutning om tilskud til opvarmning ved hjælp af vedvarende energi i stedet for fossile brændsler, men DS Håndværk & Industri ser f.eks. gerne biobrændselskedlerne bragt med ind i ordningen uden et samtidigt krav til forbrugeren om at etablere solvarme. I den forbindelse er det jo vigtigt at huske på, at netop biobrændselskedlerne er den eneste totalt CO2-neutrale opvarmningskilde.

Samtidigt ønsker vi at sikre, at vi ikke får en ligeså krævende administration, som det var tilfældet med renoveringspuljen i foråret. Men Energistyrelsen ser ikke ud til at være klar med administrative rammer og retningslinjer før i begyndelsen af marts 2010. Og det er lovgivningsmæssigt tilsyneladende ikke muligt at lave nogen former for tilskud med tilbagevirkende kraft til f.eks. 1. januar 2010.

Energistyrelsen har dog lovet at melde klart ud, hvilket tiltag der IKKE vil kunne gives tilskud til, så snart Finansloven er endeligt vedtaget den 17. december.

På den baggrund frygter DS Håndværk & Industri, at der i den kommende tid opstår samme situation som ved renoveringspuljen. Da den blev vedtaget i foråret 2009, gik der flere måneder fra offentliggørelsen af planerne, til regeringen var klar med selve puljen. I den periode gik stort set al renoveringsarbejde på private huse i stå, mens forbrugerne afventede tilskudsmulighederne – og det gav store problemer for de små og mellemstore virksomheder.

I DS Håndværk & Industri ser vi en stor fare for, at regeringens planer, der som udgangspunkt er gode og positive, igen får sådanne utilsigtede og meget uheldige konsekvenser for branchen. Regeringen melder en pulje ud, men der er hverken tekniske specifikationer eller et reelt bud på tidshorisont for ordningens ikrafttræden.

Vi har ikke brug for endnu et benspænd for de små og mellemstore virksomheder, og vi beder derfor regeringen melde ud NU. Vi – og forbrugerne – har brug for at vide præcist hvilke oliekedler, der kan give præmie ved skrotning, og præcist hvad der kan gives tilskud til som erstatning. Og så har vi naturligvis behov for en enkel og smidig administration af ordningen, så både forbrugerne og vores medlemmer ikke får problemer.

Kilde: Af formand Jim Stjerne Hansen, DS håndværk & Industri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078