Kæmpestor solcellepark tager form
Jordkablerne til nyt anlæg er begyndt at ankomme til Lerchenborg Gods
Pladen bliver efterfulgt af mange andre, og inden året er omme, er Skandinaviens største solcellepark produktionsklar
Frem for et første spadestik har man valgt at lade opsætningen af det første solcellepanel markere byggestarten, oplyser grev Christian Lerche-Lerchenborg, der lægger jord til, mens virksomheden Omnisol står for projektet.
Anlæg på 80 hektar
Byggetilladelsen fra Kalundborg Kommune kom for tre uger siden, og de første tromler med jordkabler er ankommet som tegn på, at det nu trækker op til alvor. Arbejdet med at få det 80 hektar store anlæg på plads går efter planen i gang i juli.
Det er ikke uden betydning at få anlægget færdigt i år, idet statens tilskud pr. kilowatt-time falder hvert år med 14 øre. I år er tilskuddet på 104 øre, og bliver anlægget færdigt inden nytår, vil tilskuddet være fastlagt på det niveau i de næste 10 år. Anlægget har en beregnet levetid på 30 år, skriver sn.dk