23948sdkhjf

Danmark producerer kun lige nok energi til eget forbrug

Mens Danmark producerer mere vedvarende energi, falder produktionen af olie, kul og naturgas.
Vindmøller, solceller og andre vedvarende energikilder er afgørende for, at Danmark fortsat er selvforsynende med energi. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Tidligere havde Danmark et væsentligt overskud af energi fra produktionen af kul, råolie, naturgas, vindkraft og andre vedvarende energikilder. Men i 2013 kunne Danmarks energiproduktion kun netop dække danskernes samlede forbrug af energi.

De seneste år er der pumpet mindre olie og naturgas op af den danske undergrund, mens der er sket en stigning i produktionen af vedvarende energi. Produktionen af vedvarende energi udgjorde i 2013 19,1 procent af den samlede danske energiproduktion.

Tyve år tidligere, i 1993, var det kun 9,5 procent af den danskproducerede strøm, der kom fra vindmøller og andre vedvarende kilder.

Hver husstand i Danmark brugte i 2013 32.500 kroner på energi til blandt andet opvarmning, el, diesel og benzin. Det svarer til, at udgifter til energi udgjorde 9,4 procent af danskernes privatforbrug.

Kilde: /Ritzau/

Kommenter artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.171