23948sdkhjf

H2 Logic og Air Liquide bag netværk af brint-tankstationer

H2 Logic A/S og Air Liquide har gennemført en fælles investering i brint-virksomheden Copenhagen Hydrogen Network A/S. Nu skal der etableres et dansk netværk af brinttankstationer.
Copenhagen Hydrogen Network A/S (CHN) driver allerede i dag en brint tankstation i København, som vil blive suppleret med yderligere fire stationer i løbet af 2014. Det vil gøre Danmark til det første land
i verden hvor brint kan tankes på tværs af hele landet. Netværket af tankstationer vil gøre det muligt for bilproducenter at påbegynde en markedsintroduktion af brintbiler i Danmark.

CHN er et “joint venture” ejet af Air Liquide og H2 Logic og fokuserer udelukkende på drift af brinttankstationer i Danmark. Samarbejdet påvirker ikke den normale forretning hos Air Liquide eller H2 Logic, som begge vil forsætte med at adressere det internationale marked for brintoptankning.

- H2 Logic og Air Liquide samarbejdet er et stort fremskridt for markedsintroduktionen af brintbiler i Danmark og et lille men vigtigt bidrag til bestræbelserne i resten af verden. For H2
Logic understreger leveringen af fem H2Station® til Danmark, vores førende position indenfor brint optankning. Samtidig bidrager ordren også med vigtig produktionsvolumen og øger
vores allerede omfattende driftserfaringer og markedsreferencer, siger adm. direktør Jacob Krogsgaard fra H2 Logic.

Læs også: Danmarks første 700bar-brinttankstation åbnet i Holstebro

En-to-mange
I 2013 åbnede CHN sin første brinttankstation i København som leverer brint på daglig basis til en flåde af brintbiler i Københavns Kommune. Foruden CHN stationen i København har energiselskabet Vesforsyning også drevet en brint tankstation i Holstebro siden 2011.

I løbet af 2014 planlægger CHN at åbne yderligere fire stationer i byerne Vejle, Aalborg og København. Det vil gøre det muligt for brintbilsejere at køre tur‐retur til et hvilken som helst sted i Danmark. Samtidig vil det danske netværk blive koblet på Hamborg og Tyskland.

Nationale planer sigter mod yderligere fem brint tankstationer i løbet af 2015, hvilket vil sikre at mere end 50% af befolkningen har mindre end 15 km til nærmest tankstation.

Bedste betingelser
Danmark er netop et af de lande i verden med de bedste rammebetingelser for brintbiler, da disse er fritaget for registreringsafgift. Kombineret med det kommende netværk af brinttankstationer gør at ledende bilproducenter allerede sigter mod markedsintroduktion i Danmark.

Hyundai åbnede tidligere på året op for salg af deres iX35 brintbil i Danmark og i løbet af 2015 og 2016 forventes bl.a. Toyota og Honda også at påbegynde en introduktion.

De fem brint tankstationer til CHN leveres af H2 Logic og baseres på H2Station® CAR‐100 produktet som har været i volumenproduktion siden 2012. CHN netværket af brint tankstationer etableres med støtte fra de europæiske FCH‐JU og TEN‐T programmer samt det danske EUDP program.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079