Debat: Præstø viser, hvad der sker, når varmeomstillingen overhaler elnettet

Varmeforsyningens økonomi ser forskellig ud alt efter, hvilken løsning man har eller vælger.

Gaskunderne mærker udsvingene på gasmarkedet, en varmepumpe kræver en stor investering, som kan være svær at finansiere for mange boligejere, og fjernvarmekunder oplever stigende priser flere steder.

Den økonomiske risiko afhænger derfor både af investeringen ved et skifte af varmekilde og af, hvad forbrugerne fremover skal betale for gas, el eller fjernvarme. 

En aktuel udfordring med at få elektrificering og netudbygning til at følges ad findes hos Præstø Fjernvarme. Her er der investeret i en varmepumpe, som kræver 1 MW effekt ved fuld last, men i perioder har den tilgængelige effekt været under en femtedel af varmepumpens behov.

En ny nettilslutning kan tage op til fire år at etablere, og Præstø Fjernvarme har samtidig varslet en prisstigning på omkring 40 pct. i 2027.

Eksemplet fra Præstø understreger, hvor vigtigt det er, at investeringer i elbaseret varme følges af den nødvendige udbygning af elnettet. 

Forskel mellem forbrug og kapacitet

Når elbaseret varme beskrives som netvenlig, handler det ofte om, at anlæggene kan regulere deres elforbrug og dermed bidrage til at balancere elsystemet. 

Den fleksibilitet kan være en fordel, men den sikrer ikke i sig selv, at der er tilstrækkelig netkapacitet dér, hvor anlæggene skal tilsluttes, og i de timer, hvor varmebehovet er størst. 

Derfor bør vi skelne mellem anlæggenes mulighed for at regulere forbruget og den faktiske netkapacitet, der skal være til rådighed for at levere varmen. 

I Biogas Danmark har vi beregnet størrelsesordenen af det eltræk, der kan opstå i kolde timer, hvis gasbaseret varme i stedet leveres med varmepumper og elkedler. 

For individuelle gasfyr og mindre erhverv er det beregnede elbehov omkring 2,2 GW. For det samlede gasbaserede varmeforbrug er det omkring 5,4 GW.

Tallene er beregnede estimater for elbehovet i kolde timer, hvis det eksisterende gasbaserede varmeforbrug blev dækket med en kombination af varmepumper og elkedler.

De er ikke en prognose for det faktiske elforbrug eller for, hvor meget ekstra elnettet med sikkerhed skal levere, fordi der i praksis vil være flere teknologier i brug. 

For individuelle gasfyr er forbruget fordelt på timer efter temperatur og varmebehov, mens beregningen for fjernvarmerelateret gas også bygger på et estimat for temperaturfølsomt forbrug hos større gaskunder.

En markant øget kapacitet

Resultaterne viser dermed størrelsesordenen på en mulig belastning, som bør indgå i varmeplanlægningen fremover. 

Analysen understreger, at varmebehovet topper i de kolde perioder, hvor luftbaserede varmepumper typisk bliver mindre effektive, og elkedler bruger næsten én kWh el for hver kWh varme, de producerer. 

Derfor kan eltrækket blive stort netop i de timer, hvor både varmebehovet og presset på energiinfrastrukturen er højt. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug omkring 7 GW. 

En omfattende elektrificering af varmeforsyningen vil derfor kræve en markant øget kapacitet i både energisystemet og elnettet. 

Da elnettet allerede er under pres, vil det ikke være muligt at gennemføre en sådan omstilling inden for de næste mange år. 

Forbrugerne skal ikke betale prisen for forhastede beslutninger

Tempoet i varmeomstillingen bør afstemmes med, hvornår elnettet kan håndtere elforbruget fra enten de individuelle varmepumper eller et elbaseret fjernvarmeanlæg. 

Boligejere bør ikke tvinges til at opgive gasfyret, før der er en løsning, som kan levere den nødvendige varme og er økonomisk realistisk for forbrugerne. 

I områder, hvor fjernvarmen endnu ikke er klar, eller hvor elnettet ikke har kapacitet til den nødvendige elbaserede varmeproduktion, bør det fortsat være muligt at beholde gasfyret og bruge biogas eller anden grøn gas, mens infrastrukturen bliver udbygget. 

I nogle områder vil fjernvarme være den rigtige løsning, mens individuelle varmepumper vil være oplagte andre steder.

For den del af rumopvarmningen, der fortsat sker med gas, bør et iblandingskrav for biogas være et konkret redskab til at fjerne de fossile udledninger, særligt hvor alternativet er at flytte et stort ekstra elforbrug over på et elnet, der endnu ikke er klar til det. 

Et iblandingskrav med biogas kan sikre grøn omstilling af gasopvarmningen her og nu og give tid til at udbygge elnettet, så varmepumper kan etableres dér, hvor de giver bedst mening, og hvor nettet kan følge med.

Gasfyr skal ikke være løsningen overalt eller for altid, men boligejere bør først overveje et skifte, når den lokale løsning faktisk er klar til at levere varme.