23948sdkhjf

Solcellebranchens ønskeseddel til solcellestrategien

Af Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening og indehaver af FKSol

Solcellestrategien er lige om hjørnet. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har, med et bredt politisk flertal bag sig, lovet, at den kommer i første kvartal 2024. Det er glædeligt og med stor spænding, solcellebranchen afventer solcellestrategien. Vi håber 2024 bliver året, hvor solenergi kommer langt højere op på politikernes dagsorden.

Vi har brug for meget mere VE i fremtiden for at ruske os fri af fremmede magters forsyningsgreb. Det har betydning for vores alles sikkerhed og det har betydning for klimaet, og den verden vi lever i.
Som branche bidrager vi til løsningen af forsynings- og klimakrisen. Solcellebranchen baner vej for den bæredygtige energi, der er så hårdt brug for meget mere af. Derfor ved vi også, hvad der skal til, for at få mere af den. Og derfor har vi en ønskeseddel til ministre og politikere, der står overfor at skulle blive enige om solcellestrategien.

Solcellestrategien skal være seriøs, konkret og indeholde virkemidler, der kan handles på her og nu. Vi skal have fjernet regulatoriske benspænd og enkelhed skal være mantraet.

Investeringslysten skal øges

Investeringer i solceller og vedvarende energi skal øges. Et stort benspænd for investeringslysten er tinglysning af rettigheder over solcelleanlæg. I dag er det desværre sådan, at solcelleanlæg risikerer at blive grebet af bygningens pant, hvis bygningsejer går konkurs. Gældende tinglysningslov begrænser på den måde finansieringen af solceller og får negativ betydning for investeringslysten. Samtidig er der behov for i al sin enkelhed at skabe klarhed om muligheder for finansiering via tredjepart indenfor gældende lovgivningsmæssige rammer.

Barrierer i bygningsreglementet skal nedbrydes

Metodeforudsætningerne for solceller skal være i trit med virkeligheden. Metoden forudsætter fejlagtigt at et solcelleanlægs ydelsesgaranti sættes lig med anlæggets levetid. Ydelsesgarantien gives af leverandørerne og er oftest 25-30 år, men solcelleanlægget yder typisk 80 pct. eller mere efter ydelsesgarantiens udløb. Derfor skiftes anlægget ikke ud, som metoden ellers forudsætter. Generiske data er tilmed baseret på forældede 2009-data, hvilket er problematisk, idet klimaaftrykket for solceller i produktionsfasen i dag er mere end halveret siden 2009. Ikke mindst bliver de bygningsintegrerede taganlæg særlig hårdt ramt med de gældende metodeforudsætninger.

Udrulningen af solceller skal bredes ud

Udrulningen af solceller skal bredes mest muligt ud på de arealer, der er tilgængelige på tagene og i det åbne land. For at sætte endnu mere skub i udrulningen af kapacitet fra solceller foreslår solcellebranchen at der skal kunne sælges strøm til naboer lokalt. Solcelleparker skal have mulighed for at sælge strøm til naboer i lokalområdet. Vi tror på det vil skabe øget engagement og opbakning til større VE-projekter. Bygninger med store tagarealer skal på samme måde have mulighed for at sælge strøm lokalt til naboer, så tagarealer udnyttes til fulde og ikke primært dimensioneres efter bygningens egetforbrug.

Gulerod til decentral energi

Der skal i langt højere grad være en gulerod til lokalt engagement omkring produktion af vedvarende energi. Det nytter ikke, at strømmen koster det samme uanset om det transporteres helt fra Norge eller mellem to nabovirksomheder i et industrifællesskab eller i et borgerenergifællesskab. Vi ønsker at langt flere sådanne fællesskaber realiseres. Der skal tillige skabes et helt andet incitament til at etablere solceller på almene boligforeninger og lejeboliger, der selvfølgelig skal have mulighed for at føre strøm mellem egne bygninger, hvilket ikke er tilfældet i dag. På samme måde skal grebet om kommunerne løsnes. Plejehjemmet skal kunne sende eventuel overskydende egenproduceret solcellestrøm til skolen, der ligger rundt om hjørnet.

Lavbundsjorde til grøn energiproduktion

Der skal udtages lavbundsjorde til installation af solceller. Det giver store klimamæssige gevinster og skal ifølge solcellebranchen understøttes og fremmes. Det er også en af anbefalingerne fra NEKST-arbejdsgruppen, der har vurderet at 20-25.000 ha af Danmarks lavbundsjorde har så lav en naturværdi, at de kan anvendes til produktion af VE uden at ødelægge vild natur. Men regulatoriske benspænd har betydning for realiseringen. Kun 187 ha er realiseret, og den politiske målsætning lyder på at der skal udtages 100.000 ha inden 2030, så der er stort behov for barrierer ryddes af vejen og tempoet skrues betydeligt op, hvis det skal nås.

Servicetjek af tariffer

Solcellebranchen ønsker et samlet tarifeftersyn. Tariffer svækker økonomien i solcelleprojekter og bremser hastigheden i udbygningen af kapacitet fra solceller. Alt for tit hører vi, at det går ud over andre forbrugere, og er på bekostning af fællesskabet og det kollektive elnet, hvis nye ideer bringes i spil. Lad mig slå fast en gang for alle; Dansk Solcelleforening støtter fuldt og helt op om fællesskabet og det kollektive elnet. Men det er nu engang sådan, at kagen der skal deles, bliver større, forstået som meget større, med al den vedvarende energi, der er brug for i fremtiden. Vi vil gerne ruske regulatoriske, historiske levn af os og appellere til, at vi har modet til at tænke nyt.

Mere lokal samordning af produktion og forbrug

Vi skal have meget mere lokal samordning af produktion og forbrug. Hvorfor er grundpræmissen for VE-kapacitetsbetalingen f.eks., at egenproducenter skal betale det samme som altid, hvis det nu kan gøres smartere? Egenproducenter skal selvfølgelig betale de omkostninger, de giver anledning til i elnettet, nøjagtigt som andre forbrugere, men heller ikke mere. For det vil være diskrimination af egenproducenter. Betaling for omkostninger til elnettet skal ske i snitfladen til og i udvekslingen med elnettet. Det vil i højere grad skabe øget incitament til mere lokal produktion og forbrug, og mindske nettab og omkostninger til udbygning af elnettet.

Nuvel, vi har i branchen mange ønsker, vi gerne vil have opfyldt. Men tiden kræver også et temposkifte i udrulningen af kapacitet fra solceller. Vi har i dag installeret ca. 3,5 GW i Danmark, og den politiske målsætning lyder på 20 GW i 2030. Vi har altså mere end ualmindelig travlt. For at nå i mål, skal nye greb tages i brug og der skal sættes ind på alle fronter; vi skal både have bygningerne og arealerne i det åbne land i spil. Solcellebranchen er klar til at løfte opgaven, hvis ellers modet og viljen er til at rydde politiske benspænd og regulatoriske barrierer af vejen.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078