23948sdkhjf

Brand: Stor fjernvarmeskorsten er væltet ned i bygning

Brandfolk måtte trække sig tilbage på grund af fare

En del af en stor skorsten er torsdag formiddag væltet ned i Hadsund Fjernvarmes bygning på Fabriksvej i Hadsund.

Per Hansen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab fortæller, at der er 20-30 meter af skorstenen på fjernvarmeværket, der er knækket af.

- Det er faldet ned i en betonbygning, og lige nu ved vi ikke, hvor meget den har taget skade. Der står stadig 33 meter tilbage af skorstenen og den koncentrere vi os om lige nu, siger Per Hansen, der fortæller, at ingen var i fare, da skorstenen brød i brand og knækkede.

Branden begyndte, da man er i gang med at rive skorstenen ned.

- Ved noget svejsearbejde er der opstået ild, og det har så bredt sig, siger indsatslederen.

Skorsten er ustabil

Ifølge Per Hansen er der ikke fare for mennesker, da skorstenen står inde på et lukket område.

Brandfolkene er også trukket tilbage,i tilfælde af, at skorstenen skulle vælte.

- Vi arbejder på, at få den resterende del af skorstenen kølet ned, så vi kan lave en kontrolleret væltning af skorstenen. Det er dog lidt besværligt, da skorstenen er ustabil, og vi derfor ikke kan komme tæt på, siger Per Hansen, der fortæller, at der er 20 brandfolk fra Hadsund og Hobro, der er på opgaven.

- Jeg forventer, at det vil tage nogle timer endnu, tilføjer han.

Hos Hadsund Fjernvarme oplyser man, at branden ikke får betydning for forbrugerne, da det var en ældre skorsten, der var under nedtagning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079