Sådan indløser vi potentialet for energilagring i Danmark
Af Anne Marie Damgaard, direktør, Dansk Center for Energilagring (DaCES)
Hvad kan danske virksomheder og videninstitutioner inden for energilagring? Hvad er på vej? Og hvad skal der til for, at energilagring skal blive en dansk styrkeposition, der kan levere på klimamålsætninger og fremme eksport af grøn teknologi?
I Dansk Center for Energilagrings første rapport ”Status, styrker, synergier – energilagring i Danmark 2023”, der udkom på DaCES Årsdag den 14. september 2023, præsenterer vi vores svar på netop de spørgsmål.
I rapporten kortlægger vi potentialet for en række energilagringsteknologier: Termisk energilagring, batterier, Power-to-X og systemintegration i et energisystem baseret på vedvarende energi.
Kortlægningen udspringer af vores fem arbejdsgrupper, der samler mange af Danmarks fremmeste eksperter inden for energilagring fra vidensinstitutioner og industri.
Desuden præsenterer vi konkrete forslag, som kan medvirke til realisering af en grøn og bæredygtig omstilling.
I alt fremlægger vi 17 anbefalinger, der kan styrke Danmarks rolle som grønt foregangsland på energilagringsområdet.
Inden for termisk energilagring anbefaler vi blandt andet at fjerne prisloftet for overskudsvarme samt fritage affaldsforbrændingsanlæg for varmeafgift for lagring.
Industri, affaldsforbrændingsanlæg, datacentre m.fl. skal i højere grad have incitament til at nyttiggøre deres overskudsvarme. Det uudnyttede overskudsvarmepotentiale er i dag omkring 7,8 TWh/år svarende til 10% af Danmarks varmeforbrug og kan i 2045 udgøre 19 TWh. Datacentre og elektrolyseanlæg til produktion af PtX kan markant forøge potentialet af overskudsvarme. Det er unødvendigt med et prisloft, da projektbekendtgørelsen forudsætter, at overskudsvarmeprojekter er en økonomisk fordel for forbruger, virksomheder, industri og samfund.
I projektbekendtgørelsen beskrives det, hvordan kommunalbestyrelsens planlægning for varmeforsyning, godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og behandling af sager udføres i overensstemmelse med lov om varmeforsyning i øvrigt.
Danmark har en række aktører inden for hele batteri-værdikæden, hvor der blandt andet er et stort fokus på udvikling af bæredygtige batterier, batterimaterialer og optimal udnyttelse af batterier. Derfor anbefaler vi, at der udarbejdes en langsigtet, national batteristrategi med målbare initiativer og prioritering af styrker.
Strategien skal stimulere forskning, vækst og investeringer i den danske batterisektor. Den skal styrke Danmarks konkurrenceevne i et marked, hvor vores nabolande har udviklet omfattende strategier og planer. Batteristrategien skal anvise, hvordan Danmark ved at styrke vores kernekompetencer kan øge indsatsen i det europæiske batterisamarbejde.
Når det kommer til Power-to-X anbefaler vi at prioritere PtX til energiintensive industrier og langdistance luft- og skibsfart for maksimal klimagevinst.
Udvikling af PtX kræver store ressourcer af vand, elektricitet, materialer og arbejdskraft og udviklingen af PtX-produkter indebærer energiintensive processer med flere komplekse procestrin og tilhørende stort energitab. Derfor skal PtX allokeres til udvalgte formål herunder kunstgødning, metanol, råstof i kemiske processer, brintintensive processer, stål, skibsfart og transkontinental luftfart. Det giver mest klimaeffekt for de anvendte penge, ressourcer, råstoffer og arbejdstimer.
Inden for systemintegration anbefaler vi at etablere strategisk energiplanlægning og koordinering mellem aktører på alle niveauer.
En stærk, markedsdrevet implementering kræver en koordineret, strategisk energiplanlægning på tværs af kommuner samt mellem kommuner og stat. Koordineringen muliggør en accelereret og intelligent implementering af vindmøller, solceller, biogasanlæg, PtX-teknologier, fjernvarme, energieffektivitet, geotermi og energilagring.
Opførelse af transmissionselledninger er omfattende og kostbare. Ved koordinering og samplacering af nye, store vedvarende energianlæg tæt på store elforbrugere kan opførelse af elledninger til transmissionsnet reduceres markant og udgifterne til grøn omstilling begrænses betragteligt. Det er afgørende, at der planlægges på tværs af de involverede energiaktører på kommunalt, regionalt og nationalt niveau for at øge udnyttelsen af eksisterende og ny energiinfrastruktur.
På uddannelsesområdet anbefaler vi blandt andet at styrke efter- og videreuddannelse med grønt mindset, digitalisering, økonomi og jura.
Efter- og videreuddannelse af voksne skal sikre, at virksomhederne har de nødvendige kompetencer til den grønne omstilling. Systemet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) bør gøres mere fleksibelt og overskueligt, og kvaliteten i undervisningen bør styrkes. Digitalisering er en væsentlig del af den grønne omstilling. Der bør gøres en indsats for at styrke de digitale kompetencer hos den danske arbejdsstyrke, hvor 25% mangler basale færdigheder.
Kompetencer relateret til de økonomiske og juridiske rammebetingelser for den grønne omstilling er ligeledes afgørende og bør styrkes.
Det er afgørende, at DaCES’ anbefalinger bliver formidlet, diskuteret og videreudviklet i de rette fora. Vi ser frem til dialog og samarbejde med beslutningstagere, myndigheder, bevillingsgivere og øvrige erhvervsliv om at realisere potentialet for det danske økosystem af aktører, der arbejder med energilagring og for at understøtte Danmarks klimamålsætninger.
Omstilling af vores energisystemer er så omfattende og indgribende, at det kun lader sig realisere interdisciplinært og på tværs af sektorer. Samtidig er tiden knap og der er behov for en hurtigere udvikling, end vi er vant til fra andre observerede teknologiomstillinger og udviklinger.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
