Biogas og Danmarks gaslagre bliver afgørende for både klima og forsyningssikkerhed
Af Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark
En af de store udfordringer i den grønne omstilling er, at der er perioder, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Derfor kan vi ikke altid regne med, at vi kan få grøn strøm fra vind og sol, når vi tænder computeren, og fabrikken eller fjernvarmeværket sætter gang i de store varmepumper. Det er her biogassen og gaslagrene kommer ind i billedet.
Fabrikken og fjernvarmen kan slukke varmepumperne, når der ikke er grøn strøm, og elpriserne farer til himmels, men hvad med vores øvrige elforbrug?
Her kan de el-producerende gasmotoranlæg og gasturbiner komme til hjælp, da de kan drives med biogas fra gaslagrene. De har den fordel, at de kan startes og standses på få minutter, så de er ekstremt effektive instrumenter til at regulere elproduktionen op og ned, når mængden af el fra sol og vind ikke matcher udsving i elforbruget. Samtidig er investeringerne i de gasbaserede elproduktionsanlæg og gaskedler så lave, at de kan forrentes selv med relativt få driftstimer på et år.
Dermed er biogas den energikilde, der mest omkostningseffektivt, kan levere den nødvendige grønne balancering og back-up for såvel elnettet som fjernvarmeforsyningen.
Stort energiboost fra gassystemet
Et nødvendigt grundlag for, at biogassen kan anvendes som back-up, er, at den kan lagres i de store danske gaslagre. Gaslagrene rummer energi nok til at kunne dække op mod en tredjedel af et års elforbrug, og samtidig kan energien boostes ud via gasnettet på ekstremt kort tid. Når el- og gasnet kører på maksimal kapacitet, så kan gasnettet levere dobbelt så meget energi som elnettet på en time.
Sådan et stort og hurtigt energiboost er der brug for, især på kolde og vindstille vinterdage. Og det skal selvsagt være med grøn gas. Ellers når vi ikke vores klimamål.
Man kan få et rigtig godt billede af dette ved at kigge på det nye websted Biogas Data Online [link: https://www.biogas.dk/biogas-data-online/], som Biogas Danmark lancerede i begyndelsen af i år.
Figuren, der ledsager artiklen her, er fra Biogas Data Online og viser lagertræk og -fyldning af gaslagrene fra 1. november 2022 til og med i søndags, den 29. januar.
Det ses, at der de seneste tre måneder er sket store bevægelser i gaslagrene i takt med vind og vejr. I løbet af sommeren og efteråret blev der fyldt godt op på gaslagrene indtil den 17. november, hvor fyldningsgraden i de danske gaslagre var over 99 procent.
Herefter blev det koldt, og der blev trukket mere gas ud af lagrene, end der blev fyldt på. Især på de kolde dage omkring den 12.-15. december og 23. januar ses store røde træk på lagrene. I den kolde uge i december blev gasforbruget fordoblet i forhold til ugerne før og efter. Det skyldes, at der kom fuldt tryk på forbruget på kraftvarmeværkerne.
På de tre måneder har virksomheder og private husstande trukket mere end 2.200 GWh gas ud af de danske gaslagre. Det svarer til 120.000 husstandes gasforbrug på et helt år. På grund af den aktuelle forsyningssituation er gasmarkedet opmærksomt på at indkøbe så meget gas som muligt. Derfor blev der i samme periode tilført cirka 1.500 GWh gas til gaslagrene, så fyldningsgraden lige nu er på 89 procent.
Forsyningssikkerhed og 2025-mål
Alt tyder dermed på, at der er gas nok i lagrene, og at vi slipper med skrækken i denne vinter.
Men samtidig viser gasflowet ind og ud af lagrene, hvor stor betydning de har for forsyningssikkerheden.
I takt med en kraftigt stigende elektrificering vil behovet for en grøn biogas back-up blive markant større end i dag. Samtidig vil forsyningssituationen i Europa formentlig være usikker i endnu nogle år, og løsningen på det problem er, at vi selv producerer så meget grøn energi, som vi overhovedet kan. Det gælder el fra vind og sol og ikke mindst biogas.
Heldigvis er vi i en situation, hvor vi har rigeligt med bæredygtige ressourcer til biogasproduktion. Senest har Greenpeace offentliggjort en rapport, der viser, at biogas kan dække hele Danmarks gasbehov, og dermed er der en bred konsensus om, at biogas er en vigtig energikilde i den grønne omstilling.
Udover forsyningssikkerheden står regeringen med en stor udfordring med at nå klimadelmålet for 2025, hvor der måske mangler klimagasreduktioner på op mod 3-4 millioner tons CO2.
Her er biogassen i den særlige situation, at produktionen kan udbygges særdeles hurtigt. Dermed kan biogas yde et solidt bidrag til både at udfase naturgassen og levere store mængder CO2, der kan deponeres i undergrunden, så Danmark kommer nærmere 2025-målet.
Det eneste det kræver er, at regeringen får gennemført intentionerne i regeringsgrundlaget om at fremrykke de allerede besluttede biogasudbud. Udbuddene vil give investorerne en langsigtet sikkerhed, og staten vil spare penge, fordi der formentlig ikke vil blive udbetalt støtte på grund af de høje gaspriser. Samtidig får vi styrket forsyningssikkerheden, så vi trygt kan imødese en grønnere fremtid.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
