23948sdkhjf

AAU rykker forskning energilagring og PtX i stor skala til GreenLab

Aalborg Universitet (AAU) og GreenLab har netop underskrevet en aftale der skal danne grundlaget for en ny forskningsplatform.

Formålet med samarbejdet er at udnytte synergier og skabe udvikling inden for intelligent, integreret energi. Emner af fælles interesse omfatter sektorintegration, cirkulær økonomi, storskala energilagring, Power-to-X (PtX), Carbon Capture and Storage, miljøteknologi, digitale løsninger og den overordnede udvikling af fremtidens energisystem.

- Vi er meget glade for at have formaliseret samarbejdet med Aalborg Universitet. Samarbejdsaftalen muliggør at vi kan accelerere vidensdeling, udvikle storskala demonstrationsprojekter og forske i smarte energisystemer via vores i fællesskab. Et af GreenLabs hovedformål er at udforske og afprøve nye, integrerede energisystemer, og det kan kun lykkes, når studerende, forskere og virksomheder arbejder sammen.  siger Thomas Hagelund Helsgaun, COO hos GreenLab. 

Teknologisk udvikling speedes op

GreenLab giver Aalborg Universitet en mulighed for at lave store demonstrationsprojekter, og dermed forkorte den tid, det tager for teknologierne at blive testet igennem og få dem tilpasset til markedet. Projekterne skal bl.a. omhandle optimale energisystemer, smart styring, digital twins, PtX og flere innovative teknologiløsninger

- Partnerskabet med GreenLab  rummer store muligheder for at speede udviklingen af Power-to-X og andre teknologier til grøn energiomstilling op – ikke mindst i kraft af den volumen, der er i partnerskabet med rum til mange og forskellige projekter. Det giver mig samlet set en klar forventning om, at vi får sat vores forskningsbaserede viden godt i spil, så den kan blive anvendt til glæde for industrien, forbrugerne og samfundet” fortæller dekan Mogens Rysholt Poulsen, AAU. 

GreenLab og Aalborg Universitet har allerede en stærk track-record, hvor mange af Aalborg Universitets professorer og postdocs har været drivkraften bag flere af GreenLabs forskningsprojekter, som er støttet af Villum Fonden. Forskningsprojekterne er igangværende og omhandler bl.a. design og replikation af industrielle symbioser og lagring af vedvarende energi i smeltet salt.

En del af Innovationscenteret og forskningsplatformen

Aalborg Universitet kommer til at være en vigtig del af GreenLabs kommende Innovationscenter – et samlingspunkt for alle de forsknings-, uddannelses- og innovationsaktiviteter, der foregår i GreenLab samt industri, forskere, studerende og fremtidens uddannelser. 

Aalborg Universitet vil både bidrage med input til udviklingen af GreenLabs forskningsplatform og også indgå i centerets daglige aktiviteter forbundet med forskning i intelligent energi, kommerciel R&D, vidensdelingsaktiviteter og meget mere. 

Hos AAU er det primært Det Ingeniør- og -Naturvidenskabelige Fakultet, der er involveret i samarbejdet. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11