23948sdkhjf

Ørsted fremlægger foreløbigt regnskab med stort plus på kontoen

Selv om 2022 bød på usædvanlige markedsvilkår, har Ørsted fået et større overskud på driften end i 2021

Ørsted forventer et driftsresultat - eksklusiv nye partnerskabsaftaler - på 21,1 milliarder kroner for 2022. Det er en stigning på 5,3 milliarder kroner sammenlignet med året før.

Det fremgår af det foreløbige driftsregnskab for 2022, skriver Børsen.

Administrerende direktør Mads Nipper siger i en fondsbørsmeddelelse, at selskabet er godt tilfreds med resultatet, særligt i forhold til, at 2022 bød på store usikkerheder i markedet.

I et år med usædvanlige markedsvilkår, ikke mindst de meget volatile energipriser og en markant stigning i inflationen, er vi glade for at opnå et rekordhøjt resultat (ebitda) for 2022, der ligger inden for vores senest udmeldte forventninger og over de først udmeldte forventninger til året, siger han.

Han mener desuden, at det har været godt for selskabet at have "en alsidig portefølje". "Sammensætningen af og udviklingen i vores indtjeningsmiks" var nemlig noget anderledes, end selskabet havde forventet, lyder det.

Ud over driftsresultatet for sidste år, lufter Ørsted også forventningerne til indeværende år. Og også her ser det ud til, at energiselskabet kommer til at levere et pænt resultat.

Forventningen er nemlig, at driftsresultatet for 2023 kommer til at ligge på mellem 20 og 23 milliarder kroner - eksklusiv nye partnerskabsaftaler.

- Vi forventer, at indtjeningen fra vores idriftsatte anlæg til vedvarende energi vil stige betydeligt i 2023 og bidrage til at opnå et driftsresultat (ebitda) eksklusive nye partnerskaber på 20-23 mia. kr., og vi forbliver overbeviste om, at vi kan nå vores langsigtede finansielle mål og vækstambitioner, lyder det fra Mads Nipper.

Ørsteds fulde årsregnskab for 2022 bliver offentliggjort den 1. februar.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094