To veje til en lavere elregning: Spar og flyt dit elforbrug!
Ved at hjælpe elmarkedet med at holde hus med elforbruget og flytte det, der flyttes kan bort fra høje elpriser og væk fra kogespidsen kl. 17-21, hjælper vi os selv.
Elpriserne har i øjeblikket en tendens til fald efter en periode med høje priser. Mange familier og virksomheder har de seneste måneder sat fokus på at tvinge elregningen ned via besparelser og flytbart forbrug.
Jeg håber, at dette fokus varer ved, for elpriserne kan sagtens komme til at stige igen. Vi lever i urolige tider med Ruslands krig mod Ukraine og krav om hurtig grøn omstilling for at dæmme op for den globale opvarmning.
For os el-kunder er det indlysende, at el- og energibesparelser giver lavere regninger. Efterhånden har mange af os også lært, at det er godt for pengepungen, hvis man kan flytte elforbrug fra kogespidsen kl. 17-21 om vinteren. En række elnetselskaber har med den såkaldte Tarifmodel 3.0 sat tarifferne op netop i denne periode – og ned om natten.
De variable tariffer giver sammen med priserne på selve elektriciteten signaler til os om, hvilken adfærd der er bedst for systemet. Ved at vi udskyder elforbrug fx til opladning af elbiler og til opvask/tøjvask fra kogespids til nat, kan investeringer i elnettet nemlig også udskydes. Og ens personlige regning bliver lavere.
Samme mekanisme gælder for varmepumper, der kan fremrykke opvarmning og pause i kogespidsen. Til gengæld kan man lune sig ved tanken om en lidt lavere elregning.
Elnettet skal dimensioneres til årets højeste forbrug, så hvis denne top er lidt lavere, end når elbiler mm. sættes til samtidig opladning, kan der udskydes og måske helt spares investeringer i transformerstationer og kabler.
Styrbart forbrug hjælper på denne måde elnettet med forbrugerfleksibilitet og kan derfor drives tættere på sin kapacitetsgrænse. Det vil være med til at holde tarifferne i ave. Ved at hjælpe elnettet, hjælper vi os selv.
En frelsende engel
Vi ser ind i en fremtid med meget mere vedvarende energi. Vind- og solenergi kan kun i begrænset omfang styres, men de spiller i øjeblikket fornuftigt sammen med fleksible kraftværker og nordisk vandkraft. Med den udbygning, vi ser ind i frem mod 2030 og 2040, får energisystemet brug for flere strenge at spille på – og her kommer styrbart nyt elforbrug ind som en frelsende engel, der kan holde det samlede prisniveau nede.
I Branchefællesskab for Intelligent Energi mener vi, at markedet virker, også når det fortæller os, at vi mangler VE-produktion og styrbart forbrug gennem højere pris. Derfor ser vi med bekymring på EU's planer om at gribe ind i markedet også på længere sigt.
Selv om elektricitet er blevet dyrt og også for dyrt for nogle kunder, så er løsningen ikke at indføre indtjenings- og prislofter, for det rammer de forkerte, nemlig de aktører i elmarkedet, som skal have incitamenter til at udvikle mere VE og fleksibelt forbrug. De samme aktører, som skal påvirkes gennem signaler fra elnettet, når der skal indpasses mere grøn elektricitet fra vind og sol og nyt elforbrug.
Socialpolitik må føres med andre midler – ikke over elregningen.
Nemt, bekvemt og billigere
På vores årsmøde i Intelligent Energi den 25. januar sætter vi fokus på, hvordan vi via smart styring/digitalisering kan sænke energiforbruget og udnytte ressourcerne bedre.
De høje og stærkt svingende priser har allerede fået mange kunder til at følge med via diverse apps og taget fleksibiliteten til sig. Jeg håber, at det fortsætter, men det kræver også, at energibranchen arbejder videre på at gøre det nemt, bekvemt og billigere for alle forbrugere at spare og være fleksible.
En forudsætning for det er, at Folketinget og myndighederne bakker op om visionerne med en regulering, der fremmer investeringer i fleksibilitet.
Stil krav, når I køber produkter!
Jeg forventer, at elnetselskaberne fremover vil arbejde videre med variable tariffer. Den fremtid kan du og jeg som forbrugere allerede nu begynde at indstille os efter.
Hvis EU ikke griber ind og forstyrrer et velfungerende marked, så får vi kunder stadig stærkere økonomiske incitamenter til at være aktive forbrugere. Min opfordring til danskerne er derfor klar: Stil krav, når I køber nye produkter, hvad enten det drejer sig om elbiler, varmepumper, gulvvarme, varmtvandsbeholdere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner eller andet, hvor forbruget - i hvert fald indimellem - kan flyttes i tid.
Udover at gavne privatøkonomien vil de fleksible kunder være med til at mindske behovet nu-og-her for investeringer i elnettet og samtidig udnytte en grøn elproduktion bedre, nemlig når den er der og er billig. De samfundsøkonomiske gevinster vil være betragtelige og til glæde for os alle.
Min konklusion er klar: Vi skal lykkes med at styrke det fleksible forbrug – ellers lykkes vi ikke med den grønne omstilling.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
