23948sdkhjf

Esbjerg venter utålmodigt på Energiøen i Nordsøen

Hvis det står til borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), blev forberedelsesprocessen til Energiøen i Nordsøen, speedet betragteligt op. Kommune, der brander sig som Nordsøens Energimetropol, er fuldt klar som hub for det enorme anlægsprojekt. Helst meget hurtiger end den nuværende tidsplan foreskriver. 

-Det, der frustrerer mange her, er, at vi står klar i startblokken til Energiøen, men først har udsigt til at få anlægsprojektet i gang om flere år. 

Han mener, at det må være muligt at fremskynde processen ved at køre flere af de "utroligt mange undersøgelser", der skal til, parallelt, så projektet kommer i mål før 2033, og henviser til, at Energiø Nordsøen dermed ikke komme r til at bidrage til at indfri Folketingets klima-ambition om en 70 procents reduktion af Danmarks samlede CO2-udledning inden 2030. 

Borgmesteren kalder antallet og omfanget af undersøgelser, der kræves forud for udbuddet af energiøen,  for "helt vildt" og ønsker, at den nye regering udfordrer de gældende både danske og EU-bestemte krav til omfanget af forundersøgelser. 

- Det, der frustrerer mange her, er, at vi står klar i startblokken til Energiøen, men først har udsigt til at få anlægsprojektet i gang om flere år. Borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune.

- Vi er langt ude på overdrevet, når man laver forundersøgelser af Energiøens påvirkning af strømforholdene i Den Engelske Kanal. 

På Nordsø-topmødet i Esbjerg i maj i år sendte Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, selv et klart signal om, at hun ønsker at få skruet op for tempoet i de store energiprojekter, som kan bidrage til Europas grønne omstilling. 

Kompetencer kan ikke produceres til lager 

I ventetiden til Energiø-projektet har Esbjerg og byens store off-shore havn gang i mange andre projekter, blandt andet byggeriet af to store Power-to-X anlæg - Europas hidtil største på 1 GW hver  - som det schweiziske energiselskab H2 Energy Europe og Copenhagen Infrastructure Partners hver især vil bygge på Esbjerg Havn, og som alene på det schweisiske projekt ventes at generere 2-300 ekstra arbejdspladser i kommunen.  

Hvor mange nye lokale arbejdspladser og borgere, som Energiøen i Nordsøen vil skabe, har Esbjerg ikke analyseret specifikt på.  Men kommunen er i tæt lokal dialog med arbejdsmarkedets parter og det nuværende jobcenter om at sikre de rette og tilstrækkelige kompetencer, ligesom man er i dialog med STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering red.) om opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke til de grønne projekter. 

- Problemet med kompetencer er jo, at du ikke kan producere dem som lagervare til et projekt med så lang en tidshorisont som Energiøen Nordsøen har. Til den tid vil de pågældende medarbejdere og kompetencer jo for længst være spredt for alle vinde på andre store anlægsprojekter, siger Jesper Frost Larsen. 

Sidder ikke på hænderne 

EnergyIslandNews har spurgt statens øverste ansvarlige for Energiøerne, om ikke forberedelserne i Nordsøen kan speedes op, så den kunstige energiø kan sendes i udbud meget tidligere end sidst i 2025.

- Hvis jeg havde nogle tryllegreb for at få Energiøen i Nordsøen etableret hurtigere, så ville jeg bruge det, men der er tale om en helt ny æra inden for havvind og Danmarkshistoriens største anlægsprogram med etablering af kunstig ø, havvindmøller og transmissionsanlæg, siger vicedirektør Mogens Hagelskær, Energistyrelsen.

Ifølge vicedirektøren ligger der en "helt klar skabelon for, hvordan processen skal køres" med den strategiske miljøvurdering og en række forundersøgelser, som Energistyrelsen har valgt selv at påtage sig, dels for at sikre omgivelserne, dels for at afklare den økonomiske bæredygtighed i Energiøen for den aktør, der i 2025 løber med udbuddet.

- Vi bygger jo ikke kun en ø. Energistyrelsen har gang i mange andre havvindprojekter, som ligger forud for energiøen. Det er ikke sådan, at vi har sat os ned på hænderne og venter til 2033.  

På Energiøen i Nordsøen har Energistyrelsen ansvaret for at koordinere samarbejdet mellem parterne, så transmissionsanlæg, havvindmølleparker og en egentlig energiø står færdig i 2033.

- Vi bygger jo ikke kun en ø. Vi har gang i mange andre havvindprojekter som ligger forud for energiøen. Det er ikke sådan, at vi har sat os ned på hænderne og venter til 2033, siger Mogens Hagelskær. 

Miljøvurderingerne af Energiø Nordsøen

Energiø Nordsøen vil bestå af en inddæmmet ø med kabler til den jyske vestkyst, et landanlæg (landkabler og landstation), havvindmøllerne med internt net og eksportkabler til øen samt interconnectorer til udlandet. 

Den samlede miljøvurderingsproces for energiøen består af flere elementer:

  • Udarbejdelse af den strategiske miljøvurdering af den samlede plan for Energiø Nordsøen, 2021-2022.
  • Udarbejdelsen af en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af landanlægget, 2022-2023
  • Miljøkonsekvensvurderinger (VVM) af de konkrete projekter for den inddæmmede ø og havvindmølleparkerne, som gennemføres af vinderne af de to udbud.                                                              Læs mere om miljøvurderingerne

Energistyrelsen

Miljøvurderi

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094