Ølstrup Invest har i fem år arbejdet med at klargøre 15 byggegrunde ved Vanting Sø.
Nu beder initiativtagerne politikerne om at afvise Greengos planer om opføre otte nye vindmøller i området, da projektet kan få alvorlige konsekvenser for salget af grundene.
Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
De planlagte møller, som Greengo vil opstille i Nørhede-Hjortmose, ligger tæt på de 15 grunde og placerer området i en støjzone. Reglerne betyder, at boligejere med betydeligt værditab kan kræve opkøb – men denne kompensation gælder ikke for ubebyggede grunde. Det har skabt bekymring hos Ølstrup Invest, som frygter, at interessen for grundene fordufter, så længe projektet ikke er politisk afklaret.