23948sdkhjf

Nu undersøgelse skal slå fast: Er de unge mere vilde med havvind end de ældre?

En mere positiv indstilling kan have betydning for, hvor tæt på kysten fremtidige havvindmølleparker og energiøer kan opføres og dermed også for omkostningerne til både anlæg og drift af dem.

Professor Jacob Ladenburg, DTU, har siden 2004 gennemført flere undersøgelser af befolkningens holdning til opsætning af vindmøller til lands og på havet. Og ikke mindst til de visuelle gener, som disse medfører.

Selvom det er ved at være nogle år siden han sidst har gennemført en undersøgelse, så håber han at få ført endnu en undersøgelse ud i livet i 2023. 

- Vi har gennemført undersøgelser af denne type flere gange – i 2004, 2007, 2012 og håber at kunne gentage en lignende igen i 2023. Hver gang har vi vist folk visualiseringer af, hvordan vindmølleparkerne vil se ud fra land ved de forskellige kilometerafstande. Samtidig har vi spurgt, hvor meget højere elpriser, de er parate til at betale for at få vindmøllerne rykket væk fra kysten, siger Jacob Ladenburg i en artikel fra DTU. 

Undersøgelserne er gennemført ved at spørge folk, hvor meget de er villige til at betale for at få store havvindmølleparker flyttet længere væk fra kysten. Det er sket med scenarier, hvor vindmøllerne bliver opstillet henholdsvis 8, 12, 18 og 50 km fra kysten.

Tendens eller?

Undersøgelsen i 2023 skal bruges til at få verificeret om der er noget om snakken. Om den tendens, der har vist sig i de foregående undersøgelser stadig holder stik. . 

Nemlig, hvorvidt det stadig gør sig gældende, at det er den ældste del af befolkningen, der er mest villig til at betale for at få rykket havvindmølleparkerne væk fra kysten, men derimod de unge, der har en markant mindre betalingsvilje for at få flyttet havvindmøllerne længere ud, også selvom der er korrigeret for indkomst.

- Det vil være interessant at få afklaret, om det hænger sammen med alder eller generation. Bliver vi mere modvillige over at få udsigt til havvindmøller med alderen, eller er det et spørgsmål om, at den unge generation er vokset op med vindmøller og derfor finder dem pænere? Hvis det sidste er tilfældet, kan modstanden mod synlige havvindmøller være nærmest ikke-eksisterende om 30 år, siger Jacob Ladenburg og tilføjer: 

- Det vil medføre markant lavere elproduktionspriser, hvis vi kan bygge synlige havvindmøller tæt på kysten uden lokal modstand i forhold til, hvis de skal placeres langt ude på havet. Det vil naturligvis også have betydning for placering og udgifter til de projekterede energiøer.

Inden det kan slås fast, er det nødvendigt med den nye undersøgelse, som Jacob Ladenburg. Undersøgelsen skal blandt andet være med til at udelukke, at resultaterne og den positive holdning ikke eksempelvis kan forklares med, at der er færre yngre husejere.

Lokalborgere er mere positive

De tidligere studier har også undersøgt holdningen til placeringen af havvindmøller hos forskellige grupper af borgere i områder, hvor man overvejer at anlægge en ny vindmøllepark. Her viser der sig en tydelig forskel på sommerhusejere og fastboende.

- Hvis man er rekreativ bruger af et område og opholder sig der i weekender og ferier for at slappe af og få en naturoplevelse, så er man mindre villig til at acceptere en synlig havvindmøllepark, end hvis man bor der permanent. Den sidste gruppe kan nemlig se en række fordele for lokalsamfundet og er dermed mere positive over for havvindmøllernes synlighed, siger Jacob Ladenburg.

På samme måde viser studierne, at befolkningens viden og ydre omstændigheder har indflydelse på holdningen til placeringen af vindmøller. En undersøgelse fra i sommer viser eksempelvis, at den nuværende energikrise betyder en meget stor accept af og opbakning til vedvarende energi, også i form af udsigt til offshore vindmølleparker, oplyser DTU. 

Willingness to pay & Jacob Ladenburg

Jacob Ladenburg var en af de første i Danmark til at anvende metoden til at undersøge folks ’Willingness to pay’ inden for natur- og ressourceøkonomi. 

Det er egentlig en marketingsmetode, der tidligere har været brugt i bl.a. sundhedsøkonomi og transport. 

Metoden giver god viden om samfundets accept af nye teknologier – og Jacob Ladenburg har derfor også flere undersøgelser på vej, der bl.a. skal se på danskernes holdning til CO2-lagring og placering af lagrene, ligesom vores indstilling til muligheden for at opleve flere strømafbrydelser end hidtil skal undersøges.

Kilde: DTU

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Havvindudviklere vil sikre det lavest mulige CO2-aftryk
Prisen på træpiller styrtdykker
Droneleverancer skal effektivisere havvind
Biogas Danmark: Hele gasforbruget kan dækkes – også ved en halveret husdyrproduktion
Norges oliefond tabte 1100 milliarder kroner i 2022
Energitjek-midler kan gå til udbredelse af fjernvarme
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.11