Regulering af vandsektoren med større flyvehøjde og i et strategisk perspektiv
Dette indlæg er skrevet af Benny Nielsen, Planlægnings- og projektchef, Herning Vand og bestyrelsesmedlem, Skanderborg Forsyning.
Selvfølgelig skal naturlige monopoler reguleres, så der fra politisk side opnås en indsigt og der kan sættes en retning ikke mindst i forhold til forbrugernes økonomi. Hvis ”flyvehøjden” og mindsettet i en sådan regulering justeres, kan målene fastholdes samtidig med, at de rette kræfter sættes fri til et andet politisk ønske nemlig bidraget til eksporten.
I dag varetages den praktiske og økonomiske del af reguleringen af vandsektoren i form af at udstikke indtægtsrammerne og i den sidste ende prisen af Forsyningssekretariatet. De varetager den opgave, de er sat i verden for, med faglig dygtighed, åbenhed og oprigtig interesse i at forstå selskaberne og deres udfordringer. Reguleringen baserer sig i dag på et meget detaljeret og ret omfattende datagrundlag for at regulere det enkelte selskab -i henhold til dagens paradigme- så rigtigt som muligt. Den forskellighed, forsyningerne repræsenterer, skal kunne rummes i én og samme model. Det gør det ikke mindre kompliceret. Ikke alle ser dette som meningsfuldt, men i stedet som noget, der rammer ved siden af skiven. Selv om det ikke er det, vil nogles tanker gå i retning af New Public Management.
En anden dimension er den gode og klare politiske dagsorden, der hedder: Vandsektoren skal bidrage til at fremme dansk vandeksport. En vandeksport der er store og gode mål for. Det gælder i dag, som det gjorde med miljøeksporten til Østeuropa efter murens fald ”Hvis ikke du kan vise, det virker derhjemme, kan du ikke sælge det derude”.
Derfor har forsyningsselskaberne, dengang som i dag, en vigtig rolle i en eksportsammenhæng fx som udstillingsvindue. En rolle der slet ikke behøver at kollidere med ønsket om, at sektoren skal være effektiv - snarere tværtimod.
Regulering i et nyt lys og med stor flyvehøjde
En klog person har engang sagt noget i retning af: ”Hvis man skal udvikle sig, er det klogt at se udenfor egen organisation og udenfor egen branche”. Det perspektiv blev også luftet på det netop afholdte IWA, World Water Congress i København. En indsigtsfuld person sagde her: ”Hvorfor kikker vi ikke på det (regulering af vandselskaberne) som en kredit-rating?”. Lad os derfor give det perspektiv yderligere en tanke her,
Ved at tage det samme perspektiv på et vandselskab som finansielle investorer, långivere og virksomheder, der er på opkøb, har, nemlig: Er det kreditværdig? man kunne med rette tilføje: Vil det kunne klare sig i konkurrencen/sammenligningen? Det sidste er nemlig et spørgsmål om at være effektiv. Med ønsket om en øget vandeksport er det også relevant at få svar på om et givet selskab har potentiale til -som fx udstillingsvindue- at bidrage til eksporten af vandteknologi.
Naturligvis skal analysen uddybes og nuanceres, men med positive svar på de tre spørgsmål er det svært at se, at politikerne ikke får det, de ønsker sig.
Regulering i et Due Diligence perspektiv
Hvornår har en virksomhed en god kredit-rating, er kreditværdig og oplagt at investere i? Det er den når:
• Der er styr på de finansielle forhold.
• Produktionsapparatet er up-to date, hvilket betyder en tilfredsstillende tilstand og, at det teknologisk stade er up to date på både kort og ikke mindst på lang sig. Desuden foreligger der risikoanalyser til baggrund for drifts- investeringsplanlægningen.
• Virksomheden har et Asset Management system til optimering af såvel drift- som investeringsplanlægning.
• De myndighedsmæssige forhold er på plads både for nuværende og i forhold til de fremtidige krav. Her spiller forholdene til nuværende og kommende EU-krav en rolle.
• Den nødvendige (HR) tekniske, økonomiske og ledelsesmæssige kapacitet og kapabilitet i virksomheden er til stede her og nu og på længere sigt.
• Der er styr på de langsigtede strukturelle forhold indadtil og udadtil.
• Der er overblik over evt. skjulte passiver.
Hvor ligger prisen på produktet i forhold til virksomhedens tekniske og økonomiske stade og i forhold til markedet?
• Er der potentiale til at levere den samme vare til en lavere pris på kort eller lang sigt, uden der sker en uacceptabel nedslidning af produktionsapparatet?
Overblikket
Når et sådant Due Diligence-, Asset Management- og prisoverblik foreligger, kan der sættes mål for vandpris, indtægtsrammer, effektivitet m.m. Mål med udgangspunkt i et samlet og langt mere nuanceret og langsigtet overblik uden, at jagten på en kortsigtet effektiviseringsgevinst (lav pris) bliver på bekostning af et nedslidt og teknologisk forældet produktionsapparat. For ikke at tale om en stor og måske dyr økonomisk gæld.
Med en sådan tilgang til regulering kan der spares masser af ressourcer på et stort administrativt og detaljeret regulerings setup. Reguleringen vil blive langt mere helhedsorienteret uden, at effektiviseringsperspektivet og -potentialet tabes.
Potentiale til at bidrage til vandeksport
Udover et sådant Due diligence og Asset Management perspektiv på en regulering er det oplagt, at en gennemgang af et givet vandselskab afdækker selskabets potentiale for -som fx udstillingsvindue- at kunne bidrage til eksporten af vandteknologi. Er den et godt udstillingsvindue? Har den implementeret eksportrelevant teknologi? Har den kompetencer til fx at tage med danske virksomheder ud på eksportmarkederne? Har virksomheden ikke det, hvad skal der så til? Eller skal alle nødvendigvis kunne det?
Afrunding
Med et glimt i øjet kan man sige, at det vil være et paradigmeskift fra en regulering, der tager udgangspunkt i data fra et kloakdæksel og brønd niveau -i praksis et omkostningsperspektiv- og til regulering i et Due Diligence-, Asset Management og kreditværdighedsperspektiv.
Hvis dette lyder som en kritik af regulator i form af Forsyningssekretariatet, så er det ikke tilfældet. De løser præcis den opgave, de har fået, netop som de skal med faglig dygtighed, åbenhed, omhu og oprigtig interesse. Det kan blot gøres anderledes og meget mere holistisk, uden målet tabes. Men det kræver tillid hele vejen rundt og ikke mindst mod specielt fra netop de, der beslutter, hvordan en regulering skal skrues sammen.
Prisen for vand betyder bestemt noget, også selv om undersøgelser i bl.a. 2012 og 2014 har vist, at 80 - 85 % af vandforbrugerne ikke kender prisen på vand. Spørgsmålet er måske, om ikke en langsigtet, sikker og bæredygtig vand- og spildevandsforsyning, der ovenikøbet kan bidrage i en eksport sammenhæng og dermed skabe arbejdspladser, når alt kommer til alt, ikke vil være det bedste for Danmark A/S.
Større flyvehøjde efterlyses…..
Artiklen er en del af temaet Klumme.
