23948sdkhjf

Brintbranchen:   Tempoet skal op, hvis udledningerne skal ned

Klimakrise, forsyningskrise, og en – måske – flere geopolitiske kriser. Kriserne står nærmest i kø og de har energi som fællesnævner. Danmark har allerede taget en lang række politiske beslutninger – herunder om meget mere sol og vind, ny brintinfrastruktur, storskala brintproduktion m.v. Men vi har travlt – og med udsigt til et efterår, hvor valgkamp, regeringsforhandlinger m.v. vil dominere på Christiansborg, er der risiko for, at implementeringen af de mange aftaler reelt går i stå. Det har Danmark hverken tid eller råd til. Vi skal tværtimod sætte turbo på implementeringen af de aftaler, som et bredt flertal allerede har indgået, og som nu skal ud og arbejde i virkeligheden.

Sommeren har været varm. Ugelange hedebølger har plaget den sydlige del af Europa, med tørke og skovbrande, og udtørrede floder som konsekvens, mens kviksølvet i termometeret også hos os i Danmark har vist tæt på, eller lidt over, de tredive grader flere gange i løbet af juli og august. Klimakrisen bider og for at gøre ondt værre, så truer til trods for den aktuelle hedebølge en kold vinter, hvor Europa risikerer at mangle gas til såvel industrielt brug som privat opvarmning. På den helt korte bane er der kun hel- eller halvdårlige lappeløsninger på de aktuelle forsyningsudfordringer. Men klimaudfordringerne – og bare på mellemlang sigt også forsyningsdelen – kræver massiv udbygning af på vedvarende energiproduktion og ditto fremstilling af grøn brint.

Brint og Power-to-X spiller nøglerolle

For ser vi bare få år frem, så er brint og brintbaserede produkter, som f.eks. metanol og ammoniak, afgørende, i bestræbelserne på såvel at løse klimakrisen som at mindske vores afhængighed af fossil (russisk) gas. EU har allerede taget teten, ved f.eks. at tildele brint en central rolle i RePowerEU-pakken, hvor vi bl.a. skal producere 10 Mt brint inden for Europas grænser til brug i industri og transport, og IPCEI-programmet for brint, hvor også Danmark deltager, har til formål at sikre en stærk samlet brintværdikæde i Europa.

Og herhjemme er en lang række politiske aftaler på plads, der skaber rammerne for den massive opgave vi står overfor. Massiv udbygning af havvind, 4-dobling af VE-produktion på land, etablering af en helt nu infrastruktur til brint, PtX-udbud og oprettelsen af en grøn fond for blot at nævne en række af de vigtigste initiativer. Det er en stærk indsats af regeringen og partierne i de brede forlig bag. Men, nu udestår implementeringen og her ved vi af erfaring fra også mindre opgaver, at ting kan blive forsinkede, og tempoet går ned. Det gælder ikke mindst, hvis der ikke er politisk pres for fortsat fremdrift og tillige politisk beslutningskraft til at træffe beslutninger om den løbende implementering.

Og det er en særlig risiko i år. Tempoet risikerer helt naturligt og forståeligt at falde, når vi ser ind i et efterår hvor fokus på Slotsholmen med stor sandsynlighed vil være rettet mod valgkamp, efterfølgende regeringsforhandlinger m.v. Det går normalt nok, men i den situation vi står i, har vi simpelthen ikke råd til at tabe op til et halvt års momentum – hverken i forhold til klimaet og forsyningskrisen.

Der påhviler derfor de politiske partier – der heldigvis bredt står bag de mange stærke forlig om en accelereret grøn omstilling, en særlig opgave i at sikre at tempoet ikke falder, hverken før, under eller efter valget. Det kræver fleksibilitet og fokus og en anden tilgang end normalt, men situationen er også ekstraordinær, og ingen vil være tjent med at vi taber kostbar tid i kampen mod de sammenfiltrede kriser vi står i.

Lad os derfor i fællesskab smøge ærmerne op og sætte turbo på implementering af de aftaler, som allerede er indgået. Ved at mase på for den grønne omstilling kan vi løse både forsynings- og klimakatastroferne, alt imens vi skaber jobs og en stærk konkurrenceposition for Danmark – og det kan hvis vi alle gør vores – godt ske simultant med at den politiske debat om, hvad de næste politiske skridt så er foregår.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093