23948sdkhjf

Nu skal guldkarameller og marcipanbrød produceres på solenergi: Ny aftale sikrer 4 GWh grøn strøm

Slikproducenten Toms Gruppen og soludvikleren Better Energy har netop indgået en elkøbsaftale. 

Aftalen træder i kraft i oktober 2023 og er direkte medvirkende til, at Better Energy opfører en ny stor solcellepark, 

- Det er altid godt, når virksomheder sætter ambitiøse bæredygtighedsmål. Men det er endnu stærkere, når virksomheder er fast besluttede på at tage fuldt ansvar for konsekvenserne af deres valg og går skridtet videre. En PPA er en ideel løsning til at sikre, at du som virksomhed gør dine aktiviteter grønnere og samtidig gør elnettet grønnere. Begge dele er afgørende for at skabe en reel grøn omstilling, siger Peter Munck-Søe Jensen, EVP af Power Solutions i Better Energy.

Direkte årsag

Toms’ elforbrug har i flere år været dækket af oprindelsescertifikater fra vindmølleparker. Men for at styrke den nødvendige overgang til vedvarende energi yderligere, har Toms valgt at investere i produktion af vedvarende energi ved at opretholde additionalitetsprincipperne – eller med andre ord: være den direkte årsag til udbygning af vedvarende energikapacitet.

Toms Gruppen tilsluttede sig i starten af året Science Based Targets og er som følge heraf i fuld gang med at sætte bindende CO2-reduceringsmål for hele sin værdikæde. 

- De CO2-udledninger, der knytter sig til vores egen produktion – altså scope 1 og 2 – er vi dog allerede nu i fuld gang med at mindske. Det gør vi på den ene side ved at reducere og omlægge vores forbrug af energi – og på den anden ved at købe strøm gennem PPA’en, der sikrer produktion af mere, subsidie-fri vedvarende energi, siger Toms Gruppens administrerende direktør, Annette Zeipel.

Toms har siden 2011 støttet den grønne omstilling ved at dække stadig mere af sit elforbrug med vedvarende energi. 

- Vi tror på, at alle skal gøre mere, hvis Parisaftalens vigtige målsætninger skal nås. Vi skal have produceret endnu mere vedvarende energi. Derfor er denne aftale en vigtig milepæl for os, siger Annette Zeipel.

Den nye solcellepark, der sættes i drift i oktober 2023, vil levere 4 GWh additionel grøn strøm årligt øremærket Toms Gruppen. Energien dækker 75 procent af elforbruget i Toms’ fabrik i Hvidovre. Det svarer til 28 procent af Toms’ samlede elforbrug i Danmark og 18 procent på gruppeniveau.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078