23948sdkhjf

Milliardbesparelser at hente ved anlæg af energiøer

Nyt samarbejde vil spare mere end 20 mia. kr. på anlæg af energiøerne, sikre stabil energiforsyning og inddrage Power-to-X på den bedste måde.

Arbejdet med de kommende energiøer i Nordsøen og ved Bornholm er nu trådt ind i en fase, hvor designet af løsningerne så småt begynder at tage form, i første omgang til energiøen Bornholm.

Et nyt stort samarbejdsprojekt mellem partnere fra hele værdikæden bag energiøer forventer at få en afgørende rolle i den forbindelse. Projektet, der har professor Jacob Østergaard fra DTU i spidsen, vil i de kommende fire år løbende levere konkrete specifikationer til udformningen af de løsninger, der skal anvendes på energiøerne.

Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.

- Vi har aldrig tidligere bygget en energiø, så på baggrund af vores tidligere forskning og partnerkredsens samlede viden, vil vi teste en række forskellige teknologier. Dels i PowerLabDK-laboratoriet på DTU, der er direkte koblet til det bornholmske energisystem, men også ved at forberede et testsite på energiøen Bornholm. På den baggrund vil vi udvikle de løsninger, der skal indgå i energiøerne, siger Jacob Østergaard, DTU Vind og Energisystemer.

Partnere

  • DTU
  • Aalborg Universitet
  • Siemens Gamesa
  • Green Hydrogen Systems
  • Supergrid Institute
  • Cenergy
  • Energy Cluster Denmark
  • Energinet
  • Ørsted

Projektet

  • Projektets navn: Offshore Energy Hub
  • Budget: 39 mio. kr., heraf 27 mio. kr. fra EUDP.

Kilde: DTU

Power-to-X og stabilitet i fokus

Projektet har fokus på tre forskellige områder, som er væsentlige at få afklaret, før energiøerne anlægges.

Arbejdet med de tre spor vil ske sideløbende, og slutmålet er, at de udviklede løsninger gør anlægget af de to energiøer mindst 20 mia. kr. billigere. Jacob Østergaard, DTU Vind og Energisystemer

Det ene område er relateret til stabiliteten af elsystemet. Energiøerne adskiller sig fra vores nuværende elnet, fordi de udelukkende består af konverter-baserede møller og jævnstrømsforbindelser uden store stabiliserende kraftværker. 

Det medfører langt hurtigere udsving og dermed et krav om en elektronisk styring, der skal kunne reagere med en tilsvarende hastighed for ikke at risikere udfald af det europæiske elnet.

Det andet område er at udvikle løsninger til hvordan Power-to-X, der omdanner strømmen fra vindmøllerne til eksempelvis brint, bedst kan indgå i energiøerne. Der er flere aspekter, som skal undersøges – blandt andet hvordan Power-to-X løsninger kan indgå på energiøerne eller i tilknytning til de enkelte vindmøller med services, der kan bidrage aktivt til at stabilisere energiøerne, samtidig med at der produceres brint.

Endelig er det tredje område at udvikle kravene til de vindmøller og vindmølleparker, der tilsluttes energiøerne. Kravene skal designes på ny, fordi energiøens vindmøller ikke som de nuværende kobles direkte til vores elnet, men tilsluttes gennem store jævnstrømforbindelser til de omkringliggende lande. Der er derfor ikke behov for at møllerne opfylder de samme strenge krav som dagens vindmøller.

- Arbejdet med de tre spor vil ske sideløbende, og slutmålet er, at de udviklede løsninger gør anlægget af de to energiøer mindst 20 mia. kr. billigere, siger Jacob Østergaard.

Redaktionen/hsm

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094