23948sdkhjf

Efter trivselsproblemer: Spildevands- og energiselskab siger farvel til direktør og økonomidirektør

Bestyrelsen i Fredericia Spildevand og Energi skal ud og lede efter en ny direktør og en ny økonomidirektør.

Direktør gennem 10 år Søren Hjortsø Kristensen har efter en tvivlsom trivselsundersøgelse  ønsket at indgå en frivillig fratrædelsesaftale. Det skete med udgangen af april. Kort efter den aftale fulgte en frivillig fratrædelsesaftale med en nyansat økonomidirektør.

Det skriver Fredericia Dagblad

Årsagen til fratrædelserne er som nævnt resultatet af en trivselsundersøgelse, som den nye bestyrelsesformand Christian Bro fik gennemført i foråret.

- Det har været travle måneder, for det viste sig at være helt nødvendigt med en oprydning. Jeg var kun lige mødt ind til formandsposten, da jeg blev kontaktet af en af tillidsfolkene om, at der var store trivselsproblemer. Jeg har mange år som tillidsmand bag mig, så når jeg får sådan en melding, så skal der handles straks, siger Christian Bro, der tiltrådte formandsposten i januar. 

Søren Hjorsø Kristensen forlod selskabet pr. 27. april 2022. På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 11. maj 2022 valgte bestyrelsen således at konstituere udviklings- og administrationschef Peter Daugbjerg Jensen som direktør for virksomheden.

Arbejdet med at finde en ny direktør sættes i gang hurtigst muligt, med henblik på ansættelse pr. 1. september 2022, oplyser selskabet i en kort meddelelse på sin hjemmeside.

Der skal samtidig findes en ny økonomidirektør

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094