Et paradigmeskifte for vedvarende energi
Udbygning af vedvarende energi i Danmark: Fra klima- og energipolitik til sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed.
Onsdag d. 18. maj mødtes statsminister Mette Frederiksen med en række europæiske regeringsledere i Esbjerg for at drøfte yderligere udbygning af havvind. I den forbindelse er det vigtigt at få diskussionerne omkring sikkerhedspolitik, forsyningssikkerhed og regionalt udviklingspotentiale med i debatten.
Danmark og hele Europa befinder sig i en ny virkelighed og midt i et paradigmeskifte: Det, vi for få måneder siden tænkte på som klima- og energipolitik, er siden Ruslands invasion af Ukraine blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed.
Danmark og resten af Europa skal hurtigst muligt være uafhængige af russisk energi. Mere grøn strøm er nøglen til dette og ligeledes til den grønne omstilling. Behovet for strøm forventes at stige til over det dobbelte frem mod 2040. Det kræver ikke kun udbygning af kapaciteten for vedvarende energi, det betyder også, at der er brug for en meget høj grad af forsyningssikkerhed.
I den nye virkelighed er det tvingende nødvendigt, at vi gentænker strategien for udbygning af vedvarende energi på havet. Der har i flere år været arbejdet på udbygning af havvind med energiøer og centrale samlingspunkter for produktion og distribution. Men rationalet i disse strategier bygger på et scenarie, som er funderet på fred og fordragelighed i Europa, og på øget integration, både øst-vest og nord-syd. Vi ser i den nye virkelighed et øget risikobillede i forhold til produktion af energi i store centrale enheder.
Vi skal producere grøn energi, for der er brug for den - nu og fremtiden. Men vi må ikke lægge alle æg i en kurv og forlade os på, at energiøerne og en opskalering af de eksisterende havvindmølleparker alene vil skabe et bedre grundlag for at tackle såvel forsyningskrisen som den sikkerhedspolitiske situation.
Hvis vi kun satser på store centrale produktionsenheder, gør vi os sårbare i tilfælde af en eskalering af den geopolitiske situation. På den sikkerhedspolitiske side vil det kræve bekostelige overvågningsprogrammer for havvindmøllerne. På den forsyningssikkerhedsmæssige side vil det medføre risiko for store blackouts. Derfor må vi sideløbende udvikle en decentral strategi, hvor vi aktiverer flere havvindmølleparker, så vi får et fleksibelt system med flere ilandføringspunkter.
I Nordjylland er der ingen ilandføringspunkter, og der er gennem de nuværende udbud heller ikke udsigt til det. Her er man i stedet afhængig af blandt andet Nordjyllandsværket, men det er i dag et kulfyret kraftværk, der skal elektrificeres. Der er derfor et akut behov for mere vedvarende energi i Nordjylland.
Endvidere spiller de nordjyske havne en stor rolle i forhold til at understøtte den grønne omstilling af de maritime erhverv og de mange lastbiler, der transporterer gods på tværs af grænserne. Der er hårdt brug for store mængder energi til landstrøm, elektrificering og fremstilling af grønne brændstoffer.
Derfor har vi brug for, at den allerede screenede havvindmøllepark i Jammerbugt sættes på dagsordenen og medtages i de politiske prioriteringer i de kommende måneder. Cowi udarbejdede i 2018 en finscreeningsrapport for Energistyrelsen over fire havarealer, heriblandt Jammerbugt, som alle var udvalgt på baggrund af en positiv vurdering for placering af havmølleparker. Konklusionen var, at der var flere forhold i relation til Jammerbugt, der gjorde, at de andre områder blev foretrukket. Ny viden og en grundigere gennemgang af eksisterende data viser dog, at en havmøllepark i Jammerbugt vil være fornuftig.
Ved installation i 2028-2029 vil en realistisk vindmøllestørrelse være på omkring 15MW. Det udpegede område er på 228 km2, hvilket med en energitæthed på 4.5 MW/km2 giver en kapacitet på 1.026 MW. Øges energitætheden til f.eks. 7 MW/km2, kan der installeres en kapacitet på 1.600 MW.
Området har nogle af Danmarks bedste vindforhold, og installations- og driftsomkostninger er allerede estimeret. Den grønne omstilling kan endda fremskyndes med 5 år, hvis beslutningen om igangsættelse af planlægningen tages i 2022. Sideløbende skal den nordjyske el-infrastruktur udbygges, hvilket kan realiseres i samme tidsperiode, hvis Energinet prioriterer og planlægger derefter.
Vælger politikerne at sætte Jammerbugt Havvindmøllepark på dagsordenen vil det medvirke til at skabe øget forsyningssikkerhed og fleksibilitet i energisystemet. Endvidere vil det give nye grønne vækstmuligheder for Nordjylland og Danmark. Der kan skabes en estimeret årlig omsætning på 10 mia. kr. fra produktion af grønne brændstoffer baseret på grøn el og CO2 fra landbruget og affaldssektoren i Nordjylland.
Vælger politikerne ikke at sætte planlægningen af Jammerbugt Havvindmøllepark i gang og alene basere udbygningen på energiøerne og havvindmølleparker i stor skala, vil beslutningen potentielt gøre Danmark og Europa mere sårbare i en geopolitisk kontekst.
Jammerbugt Havvindmøllepark er en del af den løsning, som Danmark og Europa har brug for i den nye virkelighed. Og den er afgørende for den grønne omstilling i Nordjylland.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
