Topchef holdt i mindre end to år: Siemens Gamesa får ny CEO
1. marts tiltræder Jochen Eickholt som ny CEO hos Siemens Gamesa. Her afløser han Andreas Nauen, der selv overtog posten efter Marcus Tacke i juni 2020.
Læs også: Dobbeltordre til Vestas
- Siemens Gamesa oplever markante udfordringer i sin onshore-forretning i et virkelig svært marked, og vi har udpeget en topchef med en stærk resultatliste i ledelse af komplekse operationelle situationer og i succesfulde vendinger af virksomheder, der underpræsterer, siger Miguel Angel López, bestyrelsesformand for Siemens Gamesa.
Jochen Eickholt blev en del af topledelsen hos Siemens Energy, der ejer aktiemajoriteten i Siemens Gamesa, i 2020, og har hidtil haft ansvaret for koncernens power generation- og industrial applications-forretninger.
Han har været en del af Siemens-koncernen i 20 år, hvor han har haft en række forskellige lederstillinger.
Siemens Gamesa præsenterede for nylig regnskab for første kvartal af regnskabsåret 2021/2022, og det viste et driftsunderskud på 2,3 milliarder kroner.
Det er koncernens onshore-forretning, der har givet ildrøde de seneste år, og det er her Jochen Eickholt nu skal sørge for at få rettet skuden op.
Samtidig har Siemens Gamesa en overskudsgivende offshore-forretning og en voksende service-division.