23948sdkhjf

Hvem skal spille Dan Jørgensen i Borgen? Se ministerens eget bud her

Den 13. februar har DR premiere på fjerde sæson af dramaserien Borgen med Sidse Babet Knudsen i hovedrollen som toppolitikeren Birgitte Nyborg. 

Virkelighedens folketingspolitikere har på BTs foranledning udpeget de skuespillere, de mener, skal spille dem selv - hvis de altså var med i tv-serien. 

Således har Pia Olsen Dyhr peget på Trine Dyrholm, Zenia Stampe på Ditte Hansen, Jan E. Jørgensen på Claes Bang og Kristian Thuelsen Dahl på Mads Mikkelsen. 

Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har derfor også fået stillet opgaven, som han ikke synes var helt så let endda.

- Den ubarmhjertige sandhed er jo desværre nok, at jeg ville være ret svær at spille troværdigt på grund af mit aparte udseende. Hvem finder man, der har så kuglerundt et hoved og kun to sprækker, der hvor andre har øjne?, siger han til BT. 

Han peger dog på to kandidater, som han i virkeligheden synes er ret pæne mænd. Nemlig Niels Ellegaard og Lars Ranthe. Sidstnævnte er han indtil flere gange blevet forvekslet med på gaden.

Swipe i billederne i toppen af artiklen og se om du er enig

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.093