Michael Kaare Jensen har skrevet dette indlæg Privatfoto

I sidste uge foreslog energiselskabet Ewii, at varmepumper bør forbydes i de områder, hvor fjernvarme er en mulighed. Varmepumper bliver generelt anset som en miljøvenlig opvarmningsform, der spiller en central rolle i den grønne omstilling af energiforsyningen. Men det er en sandhed med modifikationer. De strømslugende varmepumper belaster et nedslidt dansk elnet og kan true forsyningssikkerheden.  

Strømnedbruddet i Fredericia juleaften – et område med mange varmepumper – viste i alt tydelighed, at elnettet i dette område ikke er designet til at oprette forsyningssikkerheden i spidsbelastningsperioder.

Derfor kan det undre, at elektrificering af ”alle sektorer” anses som den magiske formel for at opnå Regeringens klimamål om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Politisk understøttes det blandt andet af økonomisk tilskud til varmepumper på 1.125 millioner kroner og støtte til udfasning af gasfyr ved en afkoblingspulje på 450 millioner kroner.

Det er en dyr og forsimplet strategi. Som vi ser det, vil Regeringens nuværende energipolitik give en række udfordringer – hvilket ”uheldet” juleaften i Ewiis forsyningsområde viste. En Rambøll-analyse fra 2021 viser, at den grønne omstilling vil kræve investeringer i det danske elnet på ca. 80 milliarder kroner frem mod 2040. 

Det danske elnet er presset af den grønne omstilling. Elforbruget vil f.eks. næsten fordobles i 2030 og næsten tredobles i 2045, især på grund af en øget elektrificering. Dertil kommer en øget tilførsel af vedvarende energiproduktion til elnettet qua nye sol- og vindparker. Det vil betyde stigende ubalancer i elnettet, og øge risikoen for strømudfald.

Der er med andre ord behov for en overordnet planlægning og en flerstrenget energipolitik – både for miljøets skyld og ud fra et økonomisk perspektiv. Frem for at satse 100 procent på eldrevne varmepumper, bør man understøtte mulighederne for et bedre samspil mellem el, gas og fjernvarme, så der findes en CO2-mæssig og samfundsøkonomisk optimal løsning. 
Desuden bør vi undgå at tro, at al backup-kapacitet kan hentes ved import af el. Lande som Tyskland og England satser også stort på strøm fra vind og sol. Hvad gør man så, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner?

I forlængelse deraf bør vi opgive myten om, at el per definition er grønt. For virkeligheden er en anden. Tal fra Energinet afslører, at brugen af kul til produktion af dansk strøm sidste år steg med 48 procent. Og i den første uge af 2022 kom næsten halvdelen af strøm produceret i Jylland og på Fyn fra kul. Disse tal tyder på, at en øget elektrificering ikke per automatik er CO2-reducerende. 

Vi mener, at man bør have et mere holistisk blik på energiforsyningen; vi bør droppe fortællingen om, 100 procent elektrificering er vejen frem og at gas til boligopvarmning helt skal afskaffes. Forsyningsselskaber med hybride løsninger har vist sig at være økonomisk solide, bl.a. fordi man har kunnet justere sin varmeproduktion ind efter prisen på de enkelte brændsler.

Hybridløsninger gennemføres i dag på fjernvarmeværker, men løsningen kan også gennemføres i den enkelte bygning. Det vil øge forsyningssikkerheden ved at afskære afhængigheden af én varmekilde – og samtidig vil man med intelligent styring kunne opnå et lavere CO2-aftryk i forhold til rene varmepumpeløsninger. Endelig vil behovet for en omkostningskrævende kapacitetsudbygning af det eksisterende gas- og elnet blive markant reduceret. 

Danmark står over for en stor udfordring i at sikre en langtidsholdbar, stabil energiforsyning og samtidig understøtte den grønne omstilling. Svaret er nok ikke at forbyde varmepumper.

Derimod bør man muliggøre varmepumpernes samspil med andre energiteknologier i hybridløsninger – både for miljøets og samfundsøkonomiens skyld. 

Artiklen er en del af temaet Klumme.