23948sdkhjf

Afgiftsfritagelse for overskudsvarme træder i kraft

Fra den 1. januar 2022 kan virksomheder opnå afgiftsfritagelse på overskudsvarme, hvis de indgår i den nye energieffektiviseringsordning for overskudsvarme (EFO).

Ordningen følger af den politiske aftale fra 7. september 2021 om Klimaaftale for energi og industri mv. 

- Overskudsvarme er et vigtigt værktøj i den grønne omstilling, da der er et stort potentiale i at udnytte allerede brugt energi. Med aftalen kan virksomheder nu få afgiftsfritaget deres eksterne udnyttelse af overskudsvarme mod at indgå i Energistyrelsens energieffektiviseringsordning. Det er godt for den grønne omstilling, virksomhedernes økonomi og den sunde fornuft, siger kontorchef i Energistyrelsen Rasmus Tengvad i en pressemeddelelse.

Afgiftsfritagelsen giver virksomheder økonomisk incitament til at udnytte overskudsvarmen til eksterne formål. Derudover skal ordningen sikre løbende energieffektivisering af overskudsvarmeleverancer fra virksomheden og dermed reducere brugen af fossile brændsler. 

Afgiftsfritagelsen gælder for den del af overskudsvarmen, der er afgiftsbelagt og udnyttes eksternt. 

Afgiftsfritagelsen gælder fra den dato, hvor Energistyrelsen modtager virksomhedens ansøgning. Ansøgning sker gennem Energistyrelsens ansøgningsportal. Der bliver åbnet for ansøgning d. 3 januar 2022.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11