23948sdkhjf

Forbrugerombudsmanden politianmelder elselskab for anden gang på kort tid

For anden gang inden for kort tid har Forbrugerombudsmanden politianmeldt elselskabet Go Strøm for uønsket telefonsalg og vildledning af forbrugere....

Den seneste politianmeldelse vedrører opkald til 61 forbrugere uden forudgående samtykke fra forbrugerne og vildledning af 45 af forbrugerne under telefonsamtalerne.

I oktober politianmeldte Forbrugerombudsmanden for første gang Go Strøm.  Dengang vedrørte anmeldelsen ulovligt telefonsalg over for 59 forbrugere samt vildledning af 50 af forbrugerne under telefonsamtalerne.

Efter politianmeldelsen har Forbrugerombudsmanden fortsat modtaget mange klager over Go Strøms telefonsalg, hvorfor Forbrugerombudsmanden nu har politianmeldt Go Strøm for anden gang for uønsket telefonsalg og vildledning.

- Go Strøm er fortsat med ulovligt at ringe til et stort antal forbrugere, efter at vi politianmeldte selskabet første gang. Der er efter vores vurdering tale om en meget systematisk og grov vildledning, og både de konkurrerende selskaber og forbrugerne risikerer økonomiske tab, siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i en pressemeddelelse.

Efter aftale med Energinet har Forbrugerombudsmanden oversendt klagerne over Go Strøms telefonsalg, så de kan indgå i Energinets undersøgelse af, om Go Strøm overholder Energinets forskrifter.

Den nye politianmeldelse

Forbrugerombudsmanden vurderer, at Go Strøm i perioden fra juli til november 2021 ulovligt har ringet til 61 forbrugere uden deres samtykke.

Desuden er det Forbrugerombudsmanden vurdering, at Go Strøm i perioden fra juli til oktober 2021 har vildledt 45 af de 61 forbrugere under telefonsamtalerne ved blandt andet at give forbrugerne det indtryk, at Go Strøm ringede på vegne af eller i samarbejde med forbrugerens nuværende elselskab, oplyse forbrugerne om, at de skulle have penge tilbage, fx for en grøn elafgift, selvom det ikke var tilfældet, tilmelde forbrugerne en el-aftale fra Go Strøm uden forbrugernes viden, hvis forbrugerne oplyste CPR-nr. og kontooplysninger, give urigtige oplysninger om, hvor mange penge forbrugerne kunne spare ved at skifte til Go Strøm.

- Det er vigtigt, at forbrugerne er klar over, at de ikke er bundet af en el-aftale, hvis de ikke har givet samtykke til opkaldet. De er naturligvis heller ikke bundet til aftalen, hvis de er blevet vildledt til at indgå den, siger Christina Toftegaard Nielsen.

Go Strøm blev som selskab stiftet i april 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093