23948sdkhjf

Siemens Gamesa har taget nyt brintdreven skib i operationel drift

Simens Gamesa har nu taget sit nye emissionsfrie skib ’REM Energy’ i drift.

Skibets fremdrift er baseret på brændselsceller og batteriteknologi, og formålet med skibet er at komme tættere på virksomhedens målsætning om 0-udledning inden 2040.

Det skriver selskabet i dag i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at skibet skal anvendes i forbindelse med service og vedligeholdelse af havvindemølleparkerne Global Tech I og Trianel Windpark Borkum I, som begge er placeret i Nordsøen.

Hjemhavn for skibet bliver i Bremerhaven, Tyskland.

- ’REM Energy’ sætter nye standarder med hensyn til arbejdssikkerhed, bæredygtighed og effektivitet, siger Stephan Hauhs, administrerende direktør for Siemens Gamesa, og uddyber:

- Med den nye SOV vil vi være i stand til at optimere den service, som vores kunder efterspørger. Vi vil øge tilgængeligheden af ​​offshore-møllerne og derved reducere omkostningerne til elektricitet og sikre mere ren energi og samtidig øge sikkerheden for vores offshore-teknikere, siger direktøren.

Skibet er udstyret med en særlig azimut-thrustere, som kan drejes 360 grader rundt om den lodrette akse, hvilket gør skibet ekstremt manøvredygtigt, når det skal bevæge sig sikkert mellem vindmøllerne selv i hård sø, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

Power-to-X

Ifølge Siemens, er skibsfarten svær at elektrificere, og derfor er grøn brint og andre Power-to-X-brændstoffer noget, som selskabet satser på i forbindelse med deres skibsfart.

’REM Energy’ skal lægge den første store byggesten i et fundament, der forhåbentlig skal bredde sig ud til hele selskabets flåde.

Derfor håber direktøren også, at andre aktører vil følge samme vej, som den Siemens nu sejler ad.

- Regeringer, industri og investorer er nu nødt til at samarbejde hurtigt for at øge en grøn brintinfrastruktur for at lette dekarboniseringen af ​​søfart, siger Stephan Hauhs.

Skibet blev leveret fra det norske værft Green Yard Kleven den 3. december 2021 og blev døbt der i midten af ​​november.

Siemens Gamesa har chartret ’REM Energy’ i 4 år, og skibet vil blive drevet af rederiet REM ENERGY.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11