23948sdkhjf

Ny direktør skal tøjle økonomisk stormvejr i forsyning

Tidligere revisor bliver ansvarlig for at få Odsherred Forsynings økonomi på rette kurs

Odsherred Forsyning har udpeget ny økonomidirektør, der skal rydde op i det kaos, der har martret forsyningen, siden et storstilet fjernvarmeprojekt kollapsede i foråret. Og det er et kendt ansigt, der nu skal stå med ansvaret. 

Lasse Westh-Overgaard har i en årrække frem til 2020 fungeret som ledende revisor for netop Odsherred Forsyning og kender dermed selskabet indgående.

Lasse Westh-Overgaard kommer fra en stilling som Finance Manager hos Urban Partner, og har før det tilbragt en årrække hos revisionsselskabet EY, hvor han har specialiseret sig i den danske forsyningssektor. 

Det skriver Odsherred Forsyning i en pressemeddelelse. 

Jeg er naturligvis klar over, at jeg tiltræder som økonomidirektør i et selskab, der er i økonomisk stormvejr, og det ser jeg som en fagligt spændende udfordring Lasse Westh-Overgaard, tiltrædende økonomidirektør, Odsherred Forsyning

En tung arv

Det er en noget stormombrust post, som Lasse Westh-Overgaard skal overtage, og det sker, ifølge ham selv, med åbne øjne:

- Jeg er naturligvis klar over, at jeg tiltræder som økonomidirektør i et selskab, der er i økonomisk stormvejr, og det ser jeg som en fagligt spændende udfordring, siger Lasse Westh-Overgaard.

Det stormvejr, Lasse Westh-Overgaard hentyder til, er den økonomiske katastrofe, der er kommet rullende siden efteråret, hvor omkostningerne for datterselskabet Odsherred Varmes fjernvarmeprojekt begyndte at løbe løbsk. 

Det oprindelige budget på 950 mio. kroner var i november 2023 steget med 3-400 millioner kroner.

På den baggrund blev Odsherred Forsynings daværende økonomidirektør fyret, og senere bortvist med den begrundelse, at han havde "overtrådt selskabets interne retningslinjer".

Suspenderede alle projekter

Han er senere blevet politianmeldt for sin rolle i budgetoverskridelserne, samtidig med at Odsherred Forsyning igangsatte en advokatundersøgelse til at afdække forløbet. 

I marts kom det frem, at det ville kræve yderligere 200 mio. kroner at færdiggøre projektet, og i april traf Odsherred Forsyning beslutning om at suspendere alle fjernvarmeprojekter. Dermed må 2.500 kunder i Asnæs, Fårevejle og Hørve se langt efter at kunne slukke fra gassen og overgå til fjernvarme. 

Lasse Westh-Overgaard tiltræder stillingen som økonomidirektør i Odsherred Forsyning 1. maj.

Artiklen er en del af temaet Rod i Odsherred.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093