23948sdkhjf

Vestas-direktør: Der kan godt være sorte pletter på den grønne omstilling

Vestas er blevet kritiseret for at købe billige vindmølletårne i Asien for så at transportere dem den halve klode rundt til opstilling i Nordeuropa.

Den kritik er dog forfejlet, siger Morten Dyrholm, group senior vice president med ansvar for marketing, kommunikation, bæredygtighed og PR i Vestas, til Finans.dk.

- Det er jo ikke sådan, at den grønne omstilling ikke længere giver mening, fordi vi transporterer en delkomponent fra et sted i verden til et andet sted i verden. Det gør den absolut. Det er lige med at få nogle proportioner ind i det her, siger han til Finans.

Han understreger, at Vestas har sat sig ambitiøse klimamål, også når det gælder koncernens transportaftryk, og han tror på, at transport-delen også på sigt kan blive helt grøn.

Det er dog også vigtigt for Vestas at opretholde en global forsyningskæde, så priserne på vindmøllerne kan holdes nede. Morten Dyrholm fortæller, at Vestas har øget sit indkøb af europæiske tårne med 30 procent i perioden 2016-2019, og at 70-80 procent af de tårne, der opstilles i Europa, produceres lokalt. Der er dog kapacitetsproblemer hos de europæiske underleverandører, understreger han, og de europæiske leverandører har ikke kapacitet nok til at levere de store onshore-tårne.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE13543345/vestasdirektoer-det-er-jo-ikke-saadan-at-den-groenne-omstilling-ikke-laengere-giver-mening-fordi-vi-transporterer-en-delkomponent-fra-et-sted-i-verden-til-et-andet-sted-i-verden/?ctxref=forside

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204