23948sdkhjf

Vestas kæmper med næb og klør for at stoppe straftold på kinesiske vindmølletårne

Danske producenter af vindmølletårne, som Welcon og Valmont, har de seneste år oplevet stigende konkurrence fra kinesiske konkurrenter.

For mens der er sat en antidumpingstold på stål, gælder tolden ikke for forarbejdede produkter som for eksempel vindmølletårne. Derfor kan de kinesiske konkurrenter producere tårne med statsstøtte og sælge dem billigt i Europa.

Welcon og Valmont har sammen med andre europæiske producenter rejst sagen for EU-kommissionen, men nu viser dokumenter, at vindmølleproducenten Vestas har udført lobbyarbejde for at kunne fastholde importen af de billige tårne. Det skriver Finans.

Vestas har holdt møder med Energistyrelsen, EU-Kommissionen og EU-repræsentationen, hvor man har argumenteret for, at der ikke er nok vindmølletårne i Europa, og det derfor er vigtigt at opretholde en global forsyningskæde.

De argumenter giver Jens Risvig Pedersen, administrerende direktør hos Welcon, ikke meget for.

- Situationen er jo den, at vi kæmper om at få ordrerne, fordi vindmølleproducenterne i stigende grad importerer tårne fra Kina. Det er jo derfor, at flere europæiske tårnproducenter er gået konkurs de senere år, siger han til Finans.

Hos Vestas afviser man anklagerne og understreger, at man har øget sit indkøb af tårne hos europæiske producenter med 30 procent i perioden 2016-2019.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE13483988/vestaslobbyister-kaemper-for-at-undgaa-straftold-paa-klimabelastende-kinesiske-vindmoelletaarne/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.203