23948sdkhjf

Eurowind Energy indgår joint venture om 1 GW sol, vind og PtX

Den bulgarske investeringsgruppe Renalfa AD og den danske udvikler Eurowind Energy A/S har etableret et joint ventureselskab, Eura Energy. 

Eura Energy har en portefølje af sol, vind og PtX projekter i Bulgarien med en samlet kapacitet på mere end 1 GW og arbejder på at udbygge porteføljen.

Eurowind Energy har allerede en mindre solcellepark på cirka 5 MW i drift i Bulgarien. 

- Vi ser Bulgarien som et meget interessant marked for os. Som de fleste andre europæiske lande er der brug for mere strøm samtidigt med en grøn omstilling af hele energisystemet. Sol, vind og PtX spiller en rolle i den omstilling og er den billigste måde at opføre ny kapacitet. Vi tror på, at Renalfa og Eurowind’s kombinerede kræfter kan gøre en væsentlig forskel på det bulgarske marked, siger CEO Jens Rasmussen i en pressemeddelelse. 

Renalfa AD er et privatejet investeringsselskab med interesser i vedvarende energi og e-mobility. 

Gennem sit datterselskab Solarpro er koncernen en markant aktør inden for installation, EPC, vedligehold af solcelleanlæg og Smart Energy Management Systemer. 

- Vi har arbejdet sammen med Solarpro om opførelsen to danske hybridparker, Veddum Kær og St. Soels. Vi værdsætter deres professionalisme og deres holdning til partnerskabet. Vi er sikre på, at vi har fundet den rigtige partner til for at alvor at træde ind på det bulgarske marked, siger Jens Rasmussen

Solarpro har installeret og leveret EPC services for solcelleprojekter med samlet kapacitet på mere end 2 GW i Europa. For indeværende har Solarpro  byggeaktiviteter dækkende mere end 1 GW. 

Renalfa-koncernen er repræsenteret i Europa, Syd- og Nordamerika og Mellemøsten med flere end 1000 medarbejdere i 14 lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096