23948sdkhjf

Regionale vandprojekter bliver til privat netværk - og kommuner og regioner følger med

Det var både et farvel og et goddag, da der i slutningen af oktober blev holdt afslutningsreception for klimatilpasningsprojektet CALL Copenhagen, et tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden, HOFOR, Københavns Kommune og en lang række andre samarbejdspartnere.

Enden og begyndelsen blev symboliseret af Frank Brodersen, der tidligere har været formand for styregruppen i CALL Copenhagen og nu er forperson for det private erhvervsnetværk DNNK - Det Nationale Netværk for Klimatilpasning, som CALL Copenhagen bliver en del af. Med sig tager han fokus på klimatilpasning og grøn vækst.

- Fokus for CALL var selvfølgelig klimatilpasning, men også den grønne vækst. For vi har jo rigtig mange danske virksomheder, som har gode løsninger og er klar til at eksportere til udlandet. Vi siger, at vand er det nye vind, så vi må får vand til at blomstre på samme måde som vindindustrien. Så det var en del af tanken bag CALL, siger Frank Brodersen til Kommunefokus.

Et andet vigtigt fokus i CALL Copenhagen var at samle interessenterne indenfor klimatilpasning og få dem til at samarbejde. Det var et nyt fokus i 2016, da projektet blev sat i søen.

CALL Copenhagen og DNNK

  • CALL Copenhagen (Climate Adaptation Living Lab for Greater Copenhagen) blev etableret i 2016 som et regionalt udviklingsprojekt, støttet af Region Hovedstaden, som en del af regionens satsning på klimatilpasning under den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi.
  • HOFOR har som projektejer drevet initiativet i tæt samarbejde med Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Novafos, DI og DANVA.

  • CALL Copenhagen har haft et særligt fokus på at understøtte en hurtigere, markedsdrevet udvikling og opskalering af bæredygtige løsninger inden for klimatilpasning.

  • Bevillingen til CALL Copenhagen løb indtil oktober 2021, projektet overgår derfor til det private netværk DNNK - Det Nationale Netværk for Klimatilpasning, som er en sammenlægning af fire netværk: CALL Copenhagen, INUNDO, KLIKOVAND og Vand i Byer. Der er desuden et tæt samarbejde med Coast to Coast Climate Change, som bliver en del af DNNK i 2022.

  • DNNK har blandt andet 45 kommuner, fire regioner og 22 forsyninger som medlemmer og fokuserer på klimatilpasning indenfor vand.

- En anden del har været, at der jo ikke er nogen, som kan løse klimatilpasningen alene. Folk får vand i deres kælder, så ringer de til kommunen. Kommunen kigger hen på forsyningsselskabet og siger: Kan I ikke fikse det? Jo, siger forsyningsselskabet, men det kommer til at tage 10 år, før vi har lagt nye ledninger. Derfor er der brug for eksempler på, hvordan man kan gøre det her på en anden måde og få interessenterne samlet og til at arbejde sammen, forklarer Frank Brodersen.

Et fælles datagrundlag

CALL Copenhagen har skabt det, Frank Brodersen kalder ”en maskine”, som skal bringe virksomhederne fra idé til kommerciel succes. Virksomhederne kommer ind med en opfindelse, som skal gøres let forståelig for kommuner og forsyning. Derefter har CALL Copenhagen hjulpet med dokumentationsprocessen og givet dem en platform til at demonstrere deres opfindelse. Derefter skal projekterne gerne kunne tjene deres egne penge. 

Et af de projekter er virksomheden DRYP, der producerer billige sensorer, der kan overvåge og måle vandet, for eksempel i en å. Gennem CALL Copenhagen blev DRYP involveret i Værebro Å-projektet i 2019, hvor kommuner, lodsejere, landmænd og forsyninger var kommet i konflikt omkring, hvis skyld der var, når området oversvømmede.

- Værebro Å strækker sig over syv kommuner i Nordsjælland og består af flere åer, som løber ind i hinanden. Det er samtidig et område, hvor der er relativt høj grundvandsstand, det er et område, hvor der ligger nogle renseanlæg, som udleder renset spildevand til vandløbet. Så det er et komplekst system. Det betød, at landmændene kunne opleve, at når forsyningen ændrede praksis og ikke udledte så meget vand, som de plejede, så steg vandet nogle steder og faldt andre steder. Det betød, at køerne ikke kunne komme ud på en oversvømmet mark eller at afgrøder ikke fik nok vand, forklarer Peter Rasch, direktør i DRYP, til Kommunefokus.

Firmaets opgave var at skabe et fælles datagrundlag, så diskussionen mellem parterne kunne vendes fra, hvis skyld oversvømmelserne var, til et samarbejde omkring, hvordan man kunne løse problemerne.

- Vi begyndte med at måle noget så simpelt som vandstand i åen. Det koblede vi sammen med regnvandsdata fra HOFOR, så vi kunne måle, hvor meget vand kommer der ind i systemet og hvor bliver det af. Vi fik adgang til kommunernes data om grundvandet, hvor meget der kommer op af jorden, og forsyningerne begyndte at dele sine data om udledningen. Så vi fik det store overblik over, hvor meget vand kommer der ind og hvor går det hen. Det datasamarbejde var afgørende, det gav det fælles grundlag, siger Peter Rasch.

I dag arbejder otte kommuner, tre forsyningsselskaber, landmænd og lodsejere i Værebro Å-området sammen, så forsyningerne for eksempel ikke udleder lige så meget vand en dag, hvor markerne i forevejen er oversvømmet. Næste skridt bliver at lave fælles klimatilpasningsløsninger, så man for eksempel kan holde vandet tilbage ved kraftige regnskyl, forklarer Peter Rasch.

- Det var CALL, som så, at vi havde en teknologi, som kunne løse en problemstilling, som vi slet ikke havde tænkt på. Vi var meget fokuserede på kloakker, overløb og natur. Men CALL matchede os med problemet i Værebro Å og de kunne også være facilitator. For selvom vi havde vidst, at der var det her problem, så ville jeg slet ikke have vidst, hvor jeg skulle starte. Nu har vi fået åbnet ind til kommunerne, siger Peter Rasch.

Lever videre i netværk

En af Region Hovedstadens kriterier for at finansiere CALL Copenhagen var, at projektet skulle være økonomisk selvkørende efter fem år. Derfor ophører CALL nu som selvstændigt, offentligt finansieret projekt og bliver en netværket DNNK. 

Netværket består, udover CALL Copenhagen, af to tidligere offentlige projekter: Vand i Byerne og KLIKO Vand. De 160 medlemmer, hvilket inkluderer 45 kommuner og fire regioner, betaler nu for at være medlem af netværket. Med tiden skal DNNK også udvikle nye projekter efter ”maskine”-modellen, som blev udviklet i CALL Copenhagen.

- Vand i Byerne havde fokus på vidensinstitutioner og virksomheder, KLIKO Vand havde fokus på kommuner og forsyninger og CALL havde fokus på virksomheder og kommercialisering. Så sammen kommer vi nu hele vejen rundt, siger Frank Brodersen.

Region Hovedstaden har støttet CALL Copenhagen og KLIKO Vand, så en stor del af DNNKs medlemmer har base på Sjælland. Målsætningen er derfor, at 60 procent af medlemmerne skal komme udenfor hovedstaden og næste år slutter projektet Coast to Coast Climate Change, som er baseret i Region Midtjylland, sig til DNNK.

Læs om et af CALL Copenhagens andre projekter, Klimalancen, her:

Stort kommunalt klimasamarbejde gav Cathrine skubbet: Jeg var aldrig blevet selvstændig uden CALL

Artiklen er en del af temaet Magasinet Forsyning.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11