Samfundets udgifter til at drive elsystemet skal omlægges til en mere retvisende og omkostningsægte betaling. Samme beløb skal opkræves, men på en ny måde. For en gennemsnitlig familie, vil ændringerne betyde ca. ni kroner mere om måneden. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Forbrugernes betaling til, at Energinet på samfundets vegne kan drive elsystemet, blev lavet i en tid, hvor elsystemet var fossilt og så helt anderledes ud end i dag.

Energinet foreslår nu, at systemtarif opkræves på en ny måde, som er mere retvisende og omkostningsægte og som bedre understøtter den grønne omstilling.

Energinet foreslår at ændre grundlæggende på den måde, elforbrugerne dækker Energinets udgifter til at sikre danskernes elforsyningssikkerhed og drive det overordnede elsystem.

Det sker dels for at sikre en mere retvisende og omkostningsægte fordeling af samfundets udgifter, dels for sikre at den tarif, forbrugerne betaler, bedre understøtter den grønne omstilling.

Mere retvisende betaling

Masser og masser af grøn strøm fra vind og sol skal i fremtiden erstatte olie, kul og naturgas. Vi skal køre i elbiler, have elektriske varmepumper, elektrificere store virksomheder og lave grøn strøm til brint og andre grønne brændsler, så også skibsfart, flytrafik og andre dele af industrien kan blive fossilfri.

- Men den måde, tarifferne i dag er skruet sammen på, betyder, at store elforbrugere betaler en uforholdsmæssig stor del af samfundets reelle udgifter til at drive elsystemet. Ved at sikre en mere retvisende betaling tilpasser vi også tarifferne til en fremtid, hvor vi skal bruge meget mere grøn strøm, og den skal ud i mange flere grene af samfundet, siger Marie Budtz Pedersen, områdeleder i Energinet.

I dag betaler alle elforbrugere – uanset om man er en lille forbruger eller storforbruger – 6,1 øre per brugt kilowatt-time i såkaldt systemtarif.

Fast årligt beløb og lavere betaling per kWh

Energinet foreslår, at alle godt 3 millioner elforbrugere fremover skal betale et fast grundbeløb på 180 kroner årligt. Samme princip kender vi fra faste grundbetalinger til vandværket, til det lokale elnet for at drive ens elmåler mv. Betalingen via grundbeløb vil dække cirka 25 procent af Energinets samlede udgifter til systemdriften. De resterende 75 procent skal fortsat dækkes ved en fast betaling per kWh, dog en mindre betaling per kWh end i dag.

- Vi vil samlet set opkræve det samme, men på en anden måde. Det er mere retvisende, at alle betaler det samme faste grundbeløb, fordi en del af Energinets – og dermed samfundets udgifter til at drive elsystemet – er præcis de samme, uanset om du bor i en lejlighed og har et lille elforbrug eller om du er en meget stor elforbruger, siger Marie Budtz Pedersen. 

For mange – især dem der bor i lejlighed, i huse med et lille elforbrug eller sommerhusejere - vil en ændret model for systemtariffen typisk betyde, at de skal betale 100-150 kr. mere i samlet elregning om året end i dag. Omvendt vil storforbrugere betale mindre.

- Jeg kan godt forstå, at nogen vil tænke: ”Hvorfor skal jeg til at betale mere, jeg bruger jo ikke meget strøm”, men der er faktisk tale om en mere retvisende og rimelig fordeling af udgifterne. Storforbrugere betaler i dag en uproportional stor andel af de samlede udgifter, fordi de betaler det samme i systemtarif for den første og den sidste kilowatttime de bruger, selv om samfundets omkostningerne ikke stiger en-til-en med den enkeltes energiforbrug. Og ved at sænke betalingen for de største elforbrugere, skubber vi også på hele elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark, siger hun.

Energinets forslag til tarifændringer bliver nu sendt i høring.