Derfor bød ingen ind til de teknologineutrale udbud
Af Fredag den 22. oktober var datoen, hvor muligheden for at byde ind til de teknologineutrale udbud udløb.
Det blev intet mindre end en fiasko.
Ingen opstillere af vind- eller solprojekter har fundet det nødvendigt eller relevant at byde ind i udbuddet, hvor op til 428 MW kunne vinde retten til at indgå en såkaldt differencekontrakt med staten, som afhængigt af elprisudviklingen kan resultere i alt fra et tilskud på 1,2 mia. kr. fra staten til en betaling på 4,2 mia. kr. til staten over den 20-årige kontraktperiode.
- Det er rigtig positivt, at vindsektorens aktører takker nej til at deltage i udbuddet, da det formentligt er udtryk for, at vindmølleprojekterne kan finansieres og realiseres uden behov for at staten påtager sig en del af risikoen med tilhørende mulighed for tilskudskroner. Resultatet af udbuddet kan derfor ses som endnu en milepæl på vejen mod tilskudsfriheden, siger Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i Wind Denmark.
Hos Eurowind Energy kommer den manglende interesse heller ikke som nogen overraskelse.
- Branchen har i mere end et år sagt udbudsdesignet var elendigt. Det burde ikke kom bag på nogen, at der ikke kom nogen bud. Den eneste måde man kan bjærge noget fra den her fiasko, er at forlænge overgangsordning, der betaler for tilslutning af ny vind- og solenergi til elnettet – og samtidigt sørge for mere effektive planlægningsprocesser i kommunerne, siger Joachim Steenstrup hos Eurowind Energy.
De rette rammer for både sol- og vindudbygning er nemlig det væsentlige her. Ikke tilskudsordninger og udbud.
- Vi må i stedet for udbud og tilskudsordninger rette fokus mod at forbedre rammerne for opstilling af vind og sol, da vi frem mod 2030 skal opstille hvad der svarer til mere end 700 MW vind og sol på land årligt, hvis vi skal have nok grøn energi til den grønne omstilling. Det er et tempo som er næste tre gange højere end hvad kommunerne historisk har præsteret. Jeg vil derfor opfordre energiforligskredsen til, at de i Klimaaftalen reserverede midler i stedet bruges til at fremme den landbaserede VE på anden vis, siger Martin Risom Bøndergaard.
