23948sdkhjf

Det blæser ad pommern til: Millioner skal hjælpe elektrolysevirksomhed til storskala

Der er fuld fart på vindmøllerne i Nordsøen. Med det svingende vejr i Danmark har vindmøllerne ekstra gode forhold – faktisk så gode, at vi ikke kan nå at bruge alt den strøm, der produceres.

Nu skal et nyt EU-projekt, med koldingensiske Green Hydrogen Systems som en af hovedpartnerne, installere et 100 MW elektrolyseanlæg, der kan udnytte den grønne strøm bedst muligt og presse priserne på grøn brint ned.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. 

Konkret har Green Hydrogen Systems sammen med 11 partnere fra Danmark, Norge, Frankrig og Storbritannien fået tildelt ca. 225 mio. kr. fra EU (knap 1,7 milliarder kroner) til et storstilet elektrolyseanlæg i energiparken GreenLab Skive.

Heraf er 66 millioner kroner øremærket Green Hydrogen Systems. 

- Helt overordnet kan man sige, at vi endelig får noget gavn af det dårlige vejr i Danmark. Det blæser ad pommern til ude på Nordsøen, og vi kan stille mange flere vindmøller op, end vi har brug for strøm på land. Derfor er vi nødt til at lave noget af strømmen om til for eksempel brint eller andre brændstoffer, fortæller Kasper T. Therkildsen, Head of Technology i Green Hydrogen Systems.

I elektrolyseanlægget skal den grønne strøm bruges til at spalte vand til brint og ilt. Brinten kan efterfølgende benyttes til for eksempel transportformål, hvor fossile brændsler på nuværende tidspunkt er en af de største klimasyndere.

66 millioner kroner til Kolding

I oktober 2021 skydes projektet ”GreenHyScale” i gang, og i 2024 skal der således stå et 100 MW elektrolyseanlæg klar i GreenLab Skive – det hidtil største af sin slags. Selvom Green Hydrogen Systems er specialiserede i elektrolyseanlæg og bæredygtig produktion af brint, krævede det grundige overvejelser at indsende en ansøgning til et projekt af den størrelsesorden.

- Call’et kom jo i efteråret, og det skulle vi lige tygge lidt på. Vi er en virksomhed i voldsom vækst, så på det tidspunkt var vi slet ikke lige så store, som vi er nu. Derfor skulle vi lige overveje, om vi kunne bide over et projekt af den kaliber, siger Kasper T. Therkildsen.

Heldigvis blev ansøgningen sendt afsted, og Green Hydrogen Systems har, som en af hovedpartnerne i projektet, har fået tilsagn om 66 mio. kr. til at levere elektrolyseanlægget.

Foruden GreenLab Skive og Green Hydrogen Systems deltager Energy Cluster Denmark, DTU og Siemens-Gamesa Renewable Energy også som partnere i projektet på dansk side.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125