23948sdkhjf

Klumme: CO2 fra biogas bør stå centralt i regeringens strategier for CCS og PtX

CO2 fra biogas kan meget hurtigt og billigt bidrage til store CO2-reduktioner – uanset om den lagres i undergrunden eller anvendes til power-to-x brændstoffer.

Hovedparten af den danske biogasproduktion distribueres i dag via gasnettet. Den biogas, der kommer ud af biogasreaktorerne, indeholder cirka 55-65 procent metan. Resten er CO2, der renses ud af biogassen, inden den grønne gas ledes ind i gasnettet. 

CO2 fra biogas er fossilfri og stammer primært fra husdyrgødning, affald og restprodukter fra industri og husholdninger. Derfor udgør denne CO2 en betydelig ressource for den fremtidige klimaindsats – hvad enten den bliver anvendt til CO2-lagring (CCS – Carbon Capture and Storage) i Nordsøen eller produktion af power-to-x brændstoffer. 

Biogas – billigste kilde til CO2

Ifølge en rapport fra Dansk Energi er CO2 fra biogas den langt billigste kilde til enten CO2-lagring eller power-to-x. Samtidig er der tale om en meget ren CO2 i koncentreret form, der kræver minimal forbehandling, før den komprimeres og transporteres bort fra biogasanlæggene. Ét af de danske biogasanlæg sælger i dag den grønne CO2 til anvendelse i blandt andet drikkevarer. CO2’en fra dette ene biogasanlæg svarer til cirka 25 procent af det danske forbrug af CO2 i sodavand mv., så potentialet er stort. 

CCS eller power-to-x?

I lyset af at regeringen er i gang med strategiudviklingen på området, har Biogas Danmark analyseret potentialerne i at anvende CO2 fra biogas til henholdsvis CO2-lagring i for eksempel Nordsøen og til produktion af power-to-x brændstoffet elektrometan – som er metan fremstillet af brint fra elektrolyse med grøn strøm og kombineret med CO2 fra biogasanlæggene. 

Hvis biogasproduktionen udvikler sig som forventet i Energistyrelsens seneste prognose, vil biogasanlæggene i 2030 kunne bidrage med en ekstra CO2-reduktion på cirka 1,5 millioner tons CO2 i 2030, hvis CO2’en fra biogasanlæggene lagres. 

Det er vel at mærke en reduktion, der kommer oven i den drivhusgasreduktion svarende til cirka tre millioner tons CO2, som biogasanlæggene leverer i 2030 ved at opsamle metan fra husdyrgødning og anvende den grønne gas til at fortrænge fossil naturgas i gasnettet. 

Hvis al CO2’en fra biogasanlæggene i stedet kombineres med brint fra grøn strøm til produktion af elektrometan, vil det være muligt at reducere CO2-udledningen med lidt mere end halvanden millioner tons. I klimaberegningen har vi ladet produktionen af elektrometan erstatte naturgas i gasnettet, men formentlig vil denne produktion i virkeligheden erstatte fossil diesel, hvilket vil give en væsentligt større CO2-reduktion. Det er også muligt, at elektrometanen vil blive brugt til produktion af metanol eller andre grønne power-to-x brændstoffer og dermed levere andre klimaeffekter.  

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at denne mulighed specielt vil være relevant i tunge køretøjer eller skibe og fly, hvor det ikke er muligt at anvende den grønne strøm direkte som transportenergi. 

Power-to-x løsningen forudsætter, at der er tilstrækkeligt med grøn strøm til den nødvendige brintproduktion med elektrolyse. Analyser fra forskellige aktører viser imidlertid, at der formentlig ikke vil være tilstrækkeligt med overskud af grøn strøm til produktion af power-to-x brændstoffer før 2030. Dette skyldes udskydelsen af energiøerne til efter 2030. Til den tid kan power-to-x til gengæld blive en oplagt mulighed for at lagre energien fra store mængder overskudsstrøm, der ellers ikke kan udnyttes eller lagres. 

Derfor er det muligt, at den mest oplagte løsning på kort sigt er at lagre den rene CO2 fra biogasanlæggene i undergrunden, mens power-to-x produktionen kan blive relevant, efterhånden som samfundet får skaleret den grønne overskudsstrøm op i et meget højere niveau. 

Nye strategier skal skabe fremdrift

Det store spørgsmål bliver så, hvordan forretningsmodellen bliver for denne CO2-lagring. Hvem skal have CO2-gevinsten? Bliver det biogasanlæggene eller de Nordsø-selskaber, der lagrer CO2’en i undergrunden – eller helt andre aktører? Dette bliver jo nok også et spørgsmål om, hvem der i sidste ende betaler for omkostningerne i værdikæden fra biogasanlæg over transport og til lagring. Herunder også hvor langt energiaftalens 16 milliarder kroner – 800 millioner kroner om året i 20 år – rækker.

For at sikre den nødvendige fremdrift – og dermed opnå nogle CO2-reduktioner, som vi får hårdt brug for – bliver det afgørende, at regeringens kommende strategier sætter fart på udviklingen og skaber nogle rammer og forretningsmodeller, der både sikrer troværdigheden og gør det attraktivt for virksomhederne at udvikle disse nye koncepter. 

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.063