23948sdkhjf

Energi og elektrolyseanlæg sikrer Norlys et stærk resultat i første halvår

De positive takter fra 2020 er fortsat for energi- og telekoncernen Norlys.

Halvårsregnskabet byder på et bruttoresultat på 1 milliard kroner og en bundlinje på 650 millioner kroner. Bruttoresultatet er 127 millioner mere end i første halvår i 2020 og 100 millioner mere end budgetteret. Bundlinjeresultatet er i markant fremgang og er 500 millioner kroner bedre end i samme periode i 2020.

- Vi kan konstatere, at potentialet ved at skabe Norlys endnu engang viser sig langt større, end vi havde forestillet os, siger Gert Vinther Jørgensen, som er CFO i Norlys.

Elektrolyse & energi

Koncernes fire divisioner bidrager alle positivt til resultatet. 

- Den forretningsmæssige drift i Norlys har været rigtig god. Samtidig er der ingen tvivl om, at der er meget andet, som også går vores vej lige nu. Dels har vores medejerskab i Green Hydrogen Systems, som netop er blevet børsnoteret, bidraget til det flotte resultat. Og dels har vi en kapitalforvaltning, som i første halvår har leveret et markant bedre afkast end sidste år og på nuværende tidspunkt er cirka 100 mio. kr. foran budget, siger Gert Vinther Jørgensen. 

Energidivisionen i Norlys har fordoblet sin bundlinje i forhold til sidste år og står ligeledes i en stærk position.

- Vi har godt fat i energikunderne og leverer en service, som de er glade for. Næste skridt bliver at tage hul på vores nye ambitiøse forretningsområde, hvor vi forventer at etablere over 300.000 Norlys-ladestandere til privat- og erhvervskunder frem mod 2030, fortæller han.

Flere kunder & nyt forretningsområde

Norlys Digital, som rummer koncernens telebrands Stofa og Boxer, har formået at fastholde flere kunder end forventet og samtidig efterspørger kunderne højere hastigheder.

- Vi startede året med at sætte alle vores fiberkunder i det tidligere Eniig-område fri som en del af fusionsaftalen med konkurrencemyndighederne. Det var nogle hårde måneder ikke mindst for kunderne, men alligevel lykkedes det os at komme godt ud på den anden side, og vores kundetilgængelighed er ved at være tilbage på et fornuftigt niveau. Samtidig kan vi se, at vores kunder generelt efterspørger højere internethastigheder, og det afspejler sig selvfølgelig også i det gode resultat, siger Gert Vinther Jørgensen.

Tarifrabatter og høj aktivitet

I halvårsregnskabet indgår også en rabat til andelshaverne i Norlys, som i 2020, 2021 og 2022 samlet set skal betale 1,5 mia. kr. mindre i elnettarif.

- Vores netselskab har også haft et stærkt halvår med høj aktivitet i form af mange nytilslutninger og flere distribuerede kWh end forventet. Tilsvarende har vores teledivision haft meget høj graveaktivitet og endda skruet yderligere op for ambitionerne for 2021, siger Gert Vinther Jørgensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062