23948sdkhjf

Ny varmeforsyning i Billund tager form

Billund Varmeværk har indsendt et projektforslag til Billund Kommune om etablering af ny varmecentral og udvidelse af forsyningsområdet.
Der foretages nu en høring af de berørte parter inden for de næste fire uger.

Projektet indeholder følgende punkter:
• Etablering af ny varmecentral på Kornmarken/Rugmarken i Billund. Varmecentralen vil omfatte halmkedelanlæg, træpillekedelanlæg, to gasfyrede kedler samt en akkumulerings tank. Den ny varmecentral skal dække et øget varmebehov hos Billund Varmeværk.

• Konvertering af boliger, offentlige bygninger og erhverv i to områder (Energidistrikt 1100 (travbane, campingplads og Hotel Svanen) og 1400 (Tingstedet, Engdraget, Markskellet, Grønningen med diverse sideveje) fra elvarme, naturgas- og oliefyring til fjernvarme forsyning fra Billund Varmeværk. Tilslutning af eksisterende bygninger i forsyningsområdet sker på frivillig basis. Ny bebyggelse, der etableres i projektområdet, skal tilsluttes fjernvarmen inden ibrugtagning. Tilslutningspligt tinglyses på ejendomme uden bebyggelse i projektområdet.

• Fjernvarmeforsyning af to udstykningsområder (energidistrikt 2300 (nyt boligområde ved Grenevej) og boligområde Billund Syd) som i dag ikke er bebygget.

• Ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgassen og fjernvarmen i Billund.

• Etablering af forsyningsledninger samt distributionsnet i de nye forsyningsområder.

Når høringsfristen er udløbet, vil projektforslaget blive behandlet politisk med de indkomne bemærkninger in mente.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078